Odense Hovedbibliotek

Østre Stationsvej 15, Odense C

Onsdag den 19. februar 2025, kl. 17-18.30.



Jazz

Vinterjazz 2025: Den Jazzede Murakami

Musik/Oplæsning: Bagom Murakamis forfatterskab og rundt om musikken i Murakamis novelle "Charlie Parker Plays Bossa Nova".

Selvom Charlie Parker ikke levede så længe, at han fik spillet bossanova, lader Murakami ham gøre det i den meget musikalske novelle fra hans seneste novellesamling "Første person ental", som udkom på dansk i foråret 2020. Men hvordan lyder et traditionelt Charlie Parker-nummer egentligt, når det bliver udsat for bossanova? Og hvordan lyder et traditionelt bossanova-nummer, udsat for Charlie Parker? Og hvad er det egentligt, der gør Beethovens 1. klaverkoncert interessant i den sammenhæng?

Det gør 3 velkendte jazzmusikere tilhørerne meget klogere på, i samspil med Murakamis danske oversætter, Mette Holm, der læser op og fortæller mere om musikken i den
verdensberømte japaners forfatterskab.

Line-up:
Mette Holm - Oplæsning/Fortælling
Jan Harbeck - Tenorsax
Makiko Hirabyashi - Klaver
Morten Ankarfeldt - Kontrabas

Dette arrangement er lavet i samarbejde med AOF.

Entré: 150 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden