Karens Minde Kulturhus

Wagnersvej 19, København SV

Fredag den 6. september 2024, kl. 20-22.



Musik

Glas med lisbet fritze og louise foo x koncertpianist eriko makimura

Cool og forunderlig dobbeltkoncert i Dansepavillonen!!! Glas udkom med debutalbummet Kisses like Feathers i marts. Mørk og dragende pop.

Lisbet Fritze og Louise Foo var en del af kultbandet Giana Factory, Lisbet har løbende udlånt sine vokal- og guitartalenter til Trentemøller, både i studiet og på livescenen. Louise udforsker immersiv musik med avantpop-projektet SØSTR sammen med sin søster, Sharin Foo fra The Raveonettes.

Den vidunderlige japanske koncertpianist Eriko Makimura ligger vejen forbi Sydhavnen på hendes kommende Europaturné!
Makimura er kendt for med sit underfulde mix af klassisk klaverkoncert og performance.

Copenhagen Concert Community byder velkommen til "klassisk og rytmisk på samme scene 2024.

Billetter 100 kr.

Dørene åbner kl.19:30
Koncert kl.20:00

GLAS Lisbet Fritze og Louise Foo har delt kunstneriske spor som to tredjedele af pop noir-leverandørerne Giana Factory, der gik i opløsning for 10 år siden. Nu, under navnet Glas, afslører duoen et kludetæppe af hverdagsobservationer, der er rodfæstet i livets forandringer: at flytte base til et andet land (de har begge boet i New York i en årrække), at blive mor (som for Glas duo'en skete simultant) og det at holde sig mentalt stabil, både med og uden en livsledsager. Musikken forsøger at balancere et sted mellem doomy drama og tilbagelænet kølighed.

Den københavnske duo er et kreativt power-par, både sammen og hver for sig. Lisbets andet liv involverer arkitektonisk design. Louise arbejder med lydinstallationer i en billedkunstnerisk kontekst. Lisbet har løbende udlånt sine vokal- og guitartalenter til Trentemøller, både i studiet og på livescenen. Louise udforsker immersiv musik med avantpop-projektet SØSTR sammen med sin søster, Sharin Foo fra The Raveonettes. I Glas finder de to multitalenter samhørighed og får både deres musikalske færdigheder og andre kreative ideer i spil.

Deres 10 sange lange, egenproducerede debut, Kisses Like Feathers, udkom d. 15. marts 2024 gennem Hamborgs hfn label, samt Playground Music. Tekst og musik er skrevet af Glas og indspillet samt produceret i eget studie. Albummet er mixet af Anders Trentemøller, med artwork af Brunswicker studio.

ERIKO MAKIMURA

er en prisvindende klassisk koncertpianist fra Kobe, Japan. Hun har udviklet en hybrid af koncert og performance art og har gennem de sidste 10 år iscenesat performancekoncerter formet over de syv dødssynder.
Makimura er opdraget i den strenge japanske musikskole, hvor tvang og hård disciplin var i hovedsædet. Som voksen har hun forsøgt at bryde fri; hun har udfordret den klassiske japanske skole med sin performancekunst. Hun er kendt for sit opgør mod den traditionelle koncerttradition til fordel for rå, intuitive og stærkt visuelle performances. Hun har spillet i alt fra verdenskendte koncertsale til bøssebarer og nedlagte fabrikker.
Eriko Makimura optrådte i Sydhavns Salonen i 2022 hvor hun begejstrede publikum med sin intense underfundighed og musikalitet.
Vi så glade for at hun har valgt at lægge vejen forbi Sydhavnen på hendes kommende Europaturné.

Dansepavillonen

8 -kantet fredet træpavillon sandsynligvis tegnet af Bindesbøll. Stod oprindeligt på Skt.Hans Hospital, hvor de indlagte selv betalte for opførslen.Har nu hjemme i Sydhavnen. Smuk, magisk, rå. Beliggende i det fuldstændige vidunderlige område ved Karens Minde Aksen

Klassisk og rytmisk musik på samme scene er koncerter, hvor klassisk musik får spillerum i et koncertforløb med rytmisk musik.
Med klassisk og rytmisk musik på samme scene ønsker vi at bringe klassisk musik og ny musik ud til et nyt publikum.
Koncerterne er arrangeret af Copenhagen Concert Community og afviklet samarbejde med KLEIN & Karens Minde Kulturhus.
Copenhagen Concert Community takker Knud Højgaards Fond, Statens Kunstfond og Kgs. Enghave Lokaludvalg og Københavns Kommunes Musikudvalg for deres støtte.

Copenhagen Concert Community ønsker at skabe koncertoplevelser, der går på tværs af genre og generation.

Entré: 100 kr

Køb/bestil billet