Børglum Kloster

Børglumklostervej 255B, Vrå

Søndag den 8. december 2024, kl. 10-16.



Marked/byfest, Børn

Julemarked på Børglum Kloster

Varmen spreder sig inde døre i takt med indtagelsen af varme drikke, og den danske hygge er i top når stearinlysene tændes. Julemarked på Børglum Kloster afholdes med adgang til kongesalen, de private julepyntede stuer og mange forskellige juleboder.

Børglum Kloster byder velkommen til Julemarked i hele 4 weekender og en enkelt aften i 2024.

Kom indenfor og oplev klosterets private, julepyntede kongesal og stuer, som kun åbnes for besøgende denne ene gang om året.

Julemarkedet er Børglum Klosters største begivenhed, hvor du i den renoverede hestestald kan opleve et varieret udvalg af boder med kunst, håndværk og lokale maddelikatesser.
Gå på opdagelse i Julepyntsbutikken i den røde stald samt i Klosterbutikken, som præsenterer deres bud på årets julegave.

Der bliver skruet ekstra op for julestemningen med hyggelige arrangementer for store og små.

Kendte kulisser fra populær julekalender

Børglum Kloster kom hurtigt på landkortet, da den landsdækkende julekalender Ludvig og Julemanden blev vist på TV2 for første gang i 2011. Julekalenderen er i dag en af de mest sete julekalendere i dansk historie.
Julemandens værksted og stue fra julekalenderen kan opleves i fuld figur til julemarkedet, sammen med rekvisitter fra serien.

Café Vognporten

Besøg også caféen, som i juleweekenderne serverer lækre retter med alt, hvad der hører sig til på et traditionelt julebord.
Café Vognporten står klar i den gamle hestestald med deres specialkonstruerede julemenu, hvor der er noget til både den store og den lille sult.
Se cafeens menukort her.

Aftenarrangement

Børglum Kloster holder aftenåbent tirsdag d. 26. november, hvor du kan opleve klosterets private stuer, kongesalen og julemarkedet efter mørkets frembrud.
Aftenen afsluttes med stort julefyrværkeri kl. 20.00.

Du kan læse mere om julemarkedet på Børglum Klosters hjemmeside: Børglum Kloster Julemarked

Kontakt: info@boerglumkloster.dk / +45 98 99 40 11.

Entré: 110 kr