Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne

Herregårdscentret 17, Faaborg

Onsdag den 20. november 2024, kl. 10-10.40.



Jazz

Carls Fynske barndom - Musikalsk fortællekoncert for 3. 4. og 5. klasse

"Carls fynske barndom" - musikalsk fortællekoncert ved komponist Michael Sunding. Tilbud til 3. 4. og 5. klasser i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Velkommen til en musikalsk, legende fortælling i øjenhøjde med sange, klaverstykker, klassisk/jazz/latin improvisation, kor og rytme, hvor Carl Nielsen og Michael Sundings kunstneriske sjæle og horisonter smelter sammen til en inspirerende, rørende og livsglad koncert mellem fortid og lige-her-og-nu-tid.

Med udgangspunkt i Anne Sofie Allermanns børnebog "Carls fynske barndom" får vi historien om drengen Carl, og hvad han rummer: tankerne, følelserne, nysgerrigheden, talentet, dedikationen, usikkerheden og modet - alt det man kan tumle med både som barn og voksen, og ikke mindst som kunstnerisk menneske. Den musikalske fortælling er en blanding af musik, sange og fortælling i børnehøjde.

Bogen Carls fynske barndom er rigt illustreret af forfatter og illustrator Lea Letén. Hendes originale illustrationer er udstillet i Store Sal på Ringe Bibliotek i perioden 7. oktober til 25. november.
Udstillingen er åben for alle i bibliotekets betjente åbningstid. Kontakt gerne personalet inden dit besøg, da salene kan være optaget.

Praktisk vedr. billetter:

Koncerten er kun for 3. 4. og 5. klasser i Faaborg-Midtfyn Kommune. Billetter skal bestilles af klassens lærer.
Billetterne udbydes efter først-til-mølle-princippet, og der er begrænset antal pladser.
Klassens lærer bestiller det antal billetter, der behøves (elever og lærer(e)). Hver lærer kan max. bestille 29 billetter.
Oplys ifm. bestillingen: Skole og klassetrin.

For spørgsmål kontakt bibliotekar Ester Kyed L. Bjærge på eklbj@fmk.dk

Bogen "Carls Fynske Barndom" kan lånes på biblioteket.
Bog, arrangement og udstilling er støttet af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat.

Fri entré