Næstved Bibliotek og Borgerservice

Kvægtorvet 4-6, Næstved

Torsdag den 14. november 2024, kl. 19.



Foredrag

Om Murakami og japansk litteratur

Vær med, når oversætter og japankender Mette Holm dykker ned i Haruki Murakamis seneste bøger og samtidig præsenterer andre japanske forfattere med fokus på nye kvindelige, japanske stemmer.

Det bugner med japanske bøger oversat til dansk i disse år, og interessen for fortællinger fra solens rige har aldrig været større. Mette giver et indblik i, hvad der gør Haruki Murakami til noget særligt, giver et overblik over hans forfatterskab og temaer og fortæller også kort om udfordringerne ved at oversætte fra japansk til dansk.

Efter introduktionen til Haruki Murakami og japansk fortæller Mette om de kvindelige forfattere Sayaka Murata, Hiromi Kawakami, Yu Miri, og Hiroko Oyamada, som hun også har oversat. Hun fortæller desuden om to nye forfattere, som hun skal til at oversætte, og slutter af med en kort oplæsning fra Tanizakis essay om japansk æstetik, Til skyggernes pris, som han skrev i 1933, og som endelig udkommer på dansk til maj.

Om Mette Holm

Mette Holm er uddannet cand.mag. i japansk og antropologi, og har gennem mange år oversat Haruki Murakamis bøger til dansk.

Entré: 50 kr

Køb/bestil billet