Torvet

Torvet, Middelfart

Fredag den 22. november til mandag den 23. december 2024, kl. 08-20.



Marked/byfest, Børn

Middelfart Juleby

Velkommen i Middelfart Juleby på Torvet. Her kan børn i alle aldre opleve julens glæder gennem en række sjove og kreative aktiviteter.

Hverdage i Julebyen: Lad børnene fordybe sig i julens magi i Julemandens Postkontor og Julemandens Værksted, samt Julle og Tulles værksted. Her kan de skrive ønskelister, designe til-og-fra-mærker, lave julekort og sende deres helt egen julehilsen til Julle og Tulle. De kan også farvelægge billeder og tegne til julemanden - en skøn mulighed for at udfolde sig kreativt.

Weekender i Julemandens Værksted - gratis aktiviteter
30/11 og 1/12: Børn kan lave deres egen juledekoration med naturmaterialer
7-8/12: Pynt smukke honningkagehjerter og få dem med hjem som en lækker julegodte
14-15/12: Mal sjove trænisser og skab din helt egen julepynt
21-22/12: Lav smukke julekugler, perfekte til juletræet

Mød Julemanden hver lørdag kl. 11.00: Børnene kan besøge Julemandens Hus, fortælle ham om deres juleønsker, aflevere deres sutter eller vise ham deres tegninger.

Søndage med Julle og Tulle kl. 11.00: De to festlige Melfarnissser, Julle og Tulle, byder på et sjovt juleshow i Julebyen. Efter showet kan børn klippe deres egen sprællenisse af Julle eller Tulle - en hyggelig juleaktivitet at tage med hjem.
Tag hele familien med til Middelfart Juleby og oplev den ægte julestemning hele december måned

Kontakt: mail@middelfart-handel.dk / +45 2246 6739.

Læs mere på hjemmesiden