Frivilligcenter Rudersdal

Øverødvej 246A, Holte

Tirsdag den 3. januar 2023 til lørdag den 28. december 2024, kl. 09-18.



Andet

Virksomhedsmentor til mindre virksomheder

Har du brug for at tage et nyt skridt i din virksomhed? Så kan du få hjælp hos Frivilligcentrets virksomhedsmentor

Har du ledelsesmæssige udfordringer i forhold til din virksomhed, dine medarbejdere eller andet, der berører dig og virksomheden i det daglige?

Frivilligcenter Rudersdal tilbyder et gratis individuelt samtaleforløb med en virksomhedsmentor med lang erfaring som erhvervsleder. Et forløb strækker sig typisk over 3 - 5 møder, som tilrettelægges mellem dig og virksomhedsmentoren. Alle samtaler vil foregå i din virksomhed.

Du bestemmer selv, hvad du vil tage op med mentoren. Det kan fx være spørgsmål som:

· Er jeg dygtig nok til min CEO rolle?

· Hvordan får jeg driftsopgaverne væk fra mit bord?

· Har jeg behov for at ansætte en driftschef?

· Hvad gør jeg, når samarbejdet i virksomheden ikke er optimalt?

· Har jeg den rette organisation?

· Hvad stiller jeg op med lidt kritiske kunder?

· Min økonomiansvarlige er ikke dygtig nok, hvad gør jeg?

· Hvad gør vi når, der er dårligt regnskab, selvom vi har travlt?

· Hvordan får jeg tid til, at udvikle min forretning?

· Kan jeg vurdere medarbejdernes effektivitetsniveau?

· Skal jeg få mig en bestyrelse?

· Udlandet kalder, hvor begynder jeg rejsen?

· Halter digitaliseringsniveauet i virksomheden?

· Er markedsføringen optimal?

· Etc.

I et samarbejde mellem dig som virksomhedsleder og mentoren, og med afsæt i de fremlagte problemstillinger, prøver vi at finde frem til nye løsningsveje og nyttige værktøjer i ledelsesarbejde.

Virksomhedsmentor

Virksomhedsmentor Allan H. Christensen trækker på mere end 20 års erfaring som erhvervsrådgiver indenfor ledelse, organisation, strategi og herunder digital strategi. Han har tidligere virket som It-direktør i danske og svenske virksomheder og er for nylig gået på pension. Nu bruger han sine kompetencer fra et langt arbejdsliv til at hjælpe små og mellemstore virksomheder i Rudersdal.

Kort mødeforløb

Som virksomhedsleder får du en eller flere fortrolige samtaler med en virksomhedsmentor, der med sin baggrund som mangeårig erhvervsleder hjælper dig med at finde nye veje til at løse de problemstillinger, der optager dig. Virksomhedsmentoren virker i en begrænset periode, og mentorerne indgår ikke i implementeringen.

Alle møder gennemføres som individuelle samtaler i din virksomhed. Du kan også vælge at tage en ekstra person med fra virksomheden. Forløbet kan variere fra 1 - 5 møder, hvilket aftales mellem parterne.

Eksempel på mødeforløb:

Møde 1: Fremlæggelse og drøftelse af lederens problemstillinger. Som afslutning aftales eventuel indsats frem til møde 2.

Møde 2: Resultat af situationen siden møde 1 tilsat mentors erfaringer. Hertil lederens oplevelser med indsatsen og forventninger til fortsatte forbedringer.

Møde 3: Læring af processen siden møde 1 og aftale om evt. fortsættelse af forløbet med max. 1 - 2 møder til. Hertil evt. anbefaling af tilknytning af ekstern samarbejdspart (OBS: Dette er IKKE mentor).

Tilbuddet er udviklet i samarbejde med Rudersdal Kommune og Erhvervschef Bjørn Engsig

Tilmelding

Hvis du er interesseret i et mentor-forløb kan du tilmelde dig her via NemTilmeld.

Vi kan ikke love, at mentoren har tid med det samme. Men vi kan love, at du kommer på venteliste - og at vi gør, hvad vi kan for at finde flere relevante mentorer.

Køb/bestil billet