Sankt Jørgensbjerg Kirke

Kirkegade 26, Roskilde

Lørdag den 21. september 2024, kl. 11.



For børn

Din, min og noa's ark

Børneteater i Sognegården Der er dage, hvor det bare regner og regner. Hele tiden falder dråberne i titusindvis og holder aldrig op. Måske kommer man til at tænke på: Hvad nu hvis det virkelig aldrig holder op?

Så ville det være godt at have en redningsbåd. - Hvis jeg var tømrer, kunne jeg bygge huse så højt at de rakte helt op i skyerne. - Hvis jeg var murer, kunne jeg bygge en mur der gik hele vejen rundt om byen. - Hvis jeg var bådebygger, kunne jeg bygge et stort skib til alle mine venner. - Men det er jeg ikke. Jeg er historiefortæller. Det, jeg bygger, bygger jeg med ord. Troels Kirk Ejsing fortæller en historie om noget der skete, dengang han første gang hørte historien om Noa og Arken. Din, min og Noas Ark er en krisefortælling. Den er opstået ud fra en nødvendighed af at tale om biodiversitets- og klimakrisen. Men hvordan gøre det for børn uden helt at tage modet fra dem? Er der noget at hente i myten om Noa og Arken? I min fortolkning lægger jeg vægt på tre aspekter i historien: Modet til at se situationen i øjnene, Evnen til at lytte til sin samvittighed og viljen til at handle på den. I min historie er det ganske vist en meget lille version af krisen, der udspiller sig. Der er ikke tale om at hele verden går under blot en meget lille del af den. Men hvis en redningsaktion for dyrene på en byggegrund kan inspirere til at gøre noget selv i lille målestok, så opfylder forestillingen sit mål om at give inspiration og håb, når der skal tages fat i den helt store. · Aldersgruppe: 5-10 år · Varighed: ca. 45 min. · Medvirkende: Troels Kirk Ejsing · Producent: Teater Dunkelblå Gratis adgang Sankt Jørgensbjerg Sognegård, Møllehusvej 120, 4000 Roskilde.