Arkiv: Overstået event
Tveje Merløse Sognegaard/Kirkeladen

Gl Ringstedvej 65, Holbæk

Torsdag den 10. oktober 2024, kl. 14.



Foredrag

Café med foredrag og fællessang

Tro bliver spændende, når den leves - hør sognepræst Mikkel Vales foredrag "Når du går ud af kirkedøren.

""Når man går ud ad kirkedøren, bliver kristendommen for alvor spændende" udtaler Mikkel Vale, som denne dag også tager sin guitar og et sangark med,. Så der er fællessang undervejs i foredraget."Ofte associeres tro med stakkevis af bøger, gudstjenester, særlige holdninger og tanker, men ord, der ikke omsættes i liv, risikerer så let at blive tomme ord. Fra gammel tid har man skelnet mellem to måder at udleve sin tro: vita activa og vita contemplativa, altså den aktive handlingsorienterede tro og den meditative, indre tro, eller sat lidt på spidsen: troen der udleves ved at samle ind til Julehjælp, og troen der udleves ved bøn og bibellæsning. For mange af os er det ikke enten-eller, men både-og. Lys og liv. Holdning og handling". Hør Mikkel Vale give sin udlægning på hvordan kristendommen leves. Mikkel Vale har siden 2013 været sognepræst på Tuse Næs i Isefjorden - i Hagested, Hørby og Udby kirker. Inden da var han Natkirkepræst i Helligaandskirken på Strøget i København. Han har skrevet og holdt foredrag om vildmarksliv, pilgrimsvandring og klimateologi. Desuden er Mikkel Vale amatørmusiker med adskillige sange, koncerter, cd'er og en enkelt sangbog på samvittigheden. Denne eftermiddag medbringer han også sin guitar og et sangark.

Læs mere på hjemmesiden