Plantagehuset

Plantagevej 18, Thisted

Lørdag den 5. april 2025, kl. 14-24.

Arrangør: Martinus interesserede i Thisted og Thy og Omegn



Foredrag

M a r t i n u s f o r e d r a g af Kasper Westeraa lørdag den 5. April

2025 kl. 14.00 i Plantagehuset,. En af Martinus' store gaver til menneskeheden er forklaringen på de mørke oplevelser i tilværelsen. "Findes der virkelig en Guddom? - Bønnens mysterium".

M A R T I N U S F O R E D R A G

DET TREDIE TESTAMENTE

lørdag den 5. april. 2025 kl. 14.00

i Plantagehuset, Plantagevej 18, 7700 Thisted

Kasper Westeraa fra Vendsyssel holder igen foredrag for os:

"Bønnens mysterium - findes der virkelig en Guddom?"

En af Martinus' store gaver til menneskeheden er forklaringen på de mørke oplevelser i tilværelsen. Hvorfor oplever vi overhovedet mørke? Er der en mening med galskaben? Idet vi svarer på disse spørgsmål, vil vi samtidig komme ind på, hvordan man ved hjælp af visse teknikker kan bruge livets mørke oplevelser til personlig vækst og dermed drage mest mulig nytte af dem.

Er der en mening med livet og hvis ja, hvordan hænger det hele så sammen?

Lad os lyse som sole!

Hvordan ændres vores evne til at sanse virkeligheden i takt med vores udvikling som mennesker?

Findes der et overblik over verdens altets struktur?

Findes der en åndelig verden - og hvis ja, hvordan hænger den så sammen med den fysiske virkelighed?

Hvor er vi, når vi sover? Hvor var du, før du blev født

Tanker og følelser er stråleformige radiobølgelængder, som påvirker vores krop og psyke. Det har stor betydning, om det er os selv, der styrer vores tanker og følelser, eller det er vores tanker og følelser, der styrer os. Med denne viden bliver vi i stand til at løse mysteriet.

Det er vigtigt at huske, at vi mennesker er på vej i et udviklingsforløb, hvor vi endnu ikke kender livets psykiske naturlove og derfor ikke kan undgå at lave fejl. Dette vil vi gøre en tid endnu - indtil vi, efter mange livs træning, bliver færdiguddannede i det, som Martinus kalder "livets skole".

Martinus har lavet kosmiske analyser, som løser livets mysterium, og disse er en vigtig håndsrækning fra en højere verden til os på et tidspunkt, hvor vi er blevet modne for denne viden. - Lad os derfor starte nu og bruge livets mørke oplevelser til personlig vækst!

I 1890 fødtes en lille dreng under fattige kår på husmandsstedet Moskildvad ved Sindal i Vendsyssel. Martinus levede sin barndom der hos plejeforældre og gik kun i skole 2 dage om ugen i 7 år og har aldrig fået anden undervisning!!!

Men som 30-årig blev Martinus i stand til at skrive tusindvis af sider om alverdens sociale, psykiske og åndelige problemer, og det gjorde han i de følgende 60 år.

I sine kosmiske analyser og pædagogiske symboler giver han et overskueligt overblik over livets udfordringer og sammenhænge samt et evigt verdensbillede. Martinus har valgt at kalde sit værk "Livets Bog" for "Det Tredie Testamente." - Det er VIDEN og ikke TRO. Du kan give dig selv et mere bekymringsfrit liv ved at læse Martinus og høre vore foredrag.

Kasper Westeraa er uddannet fysiker og er født ind i en familie med stor interesse for Martinus. Kasper har aktivt studeret åndsvidenskab i femogtyve år og teosofi i ca. 10 år.

Martinus sov ind i 1981 og efterlader sig et meget stort skriftligt materiale og omkring 100 selvtegnede symboler, hvor han beskriver verdens altets struktur og lovmæssighed.

Vi bruger Gaveprincippet, som Martinus har beskrevet. Så du kan betale til Gavekassen, hvad du har lyst og evne til. Efter selve foredraget er der økologisk te og kaffe og et økologisk traktement med frugt og biodynamisk jordbærkage. Og så fortsætter vi den meget spændende spørgetime med dialog/spørgsmål til foredragsholderen. Spørg løs og få svar - Martinus`s Åndsvidenskab giver os en helt ny viden, et optimistisk syn på tilværelsen og en fuldstændig forståelse af meningen med livet. - Der kan rettes henvendelse om foredraget til Per Knud Oue Pedersen, tlf. 26 21 80 99 eller 20 13 29 89 eller peroue@gmail.com . Få også oplyst om de kommende foredrag. På nettet kan man finde Martinus litteratur og hans foredrag, bl. a. på www.livetsskole.info , på www.dettredietestamente.info , på www.martinus.dk . I artiklen "Frihed, frigjorthed og fred" i Kosmos 2006-6 skrev Martinus følgende: Det er målet for mit arbejde med at skrive Livets Bog at inspirere mennesker til at lyse som sole, at udstråle guddommelig kærlighed til deres medvæsener, - og at universets skabende kræfter, den hellige ånd eller Guds bevidsthed står hjælpende bag dem, når de indstiller deres bevidsthed på næstekærlighedens bølgelængde. KENDER DU MARTINUS? Martinus fra Sindal i Vendsyssel er mere kendt i alle lande end i Danmark. Martinus`s bøger oversat til flere sprog. Læs og hør hans viden om livets mening og om verdenssituationen ved vore foredrag og på internettet. - Du kan åbne de nævnte hjemmesider og læse det, du har lyst til og behov for.

VELKOMMEN TIL EN HYGGELIG OG FORKLARENDE LØRDAG EFTERMIDDAG kl. 14.00.