Savneholmhus

Aggervej 35, Vestervig

Tirsdag den 25. marts til onsdag den 31. december 2025, kl. 06.30-23.30.

Arrangør: Nationalparkcenter Thy



Historisk

Fugleudstilling på Svaneholmhus

På den sydligste spids af Nationalpark Thy kan du lære om fuglelivet på Agger Tange. Og se sæler fra taget.

På den sydligste spids af Agger Tange finder du vores besøgshus, Svaneholmhus.

Huset rummer en permanent fotoudstilling om områdets helt særlige fugleliv. Agger Tange ligger på mange fugles trækrute langs den jyske vestkyst, og tangens åbne landskab er et eldorado for mange fugle. Her raster titusinder af svømme- og vadefugle om foråret og efteråret på deres vej til ynglepladser og vinterkvarterer. Også mange strandfugle yngler på tangen, hvorfor store områder er lukket for færdsel i yngleperioden fra 1. april til 15. juli.

Du kan se og læse om mange af tangens karakteristiske fugle på de flotte fotos, der pryder væggene i Svaneholmhus. Der er også et stort oversigtskort så du kan se, hvor man kan opleve de viste arter på tangen.

Du kan komme på toilettet, fylde vandflasken og sidde i ly og læ for regn og blæst - mens du samler kræfter til turen gennem nationalparken, eller venter på færgen. Du kan også finde gratis foldere i huset.

Og fra husets tag er der, næsten altid, udkig til sæler på bankerne mod øst. Husk at tage din kikkert med.

Praktiske oplysninger

Aggervej 35, 7770 Vestervig

Åbningstider: Hver dag året rundt fra kl. 6.30 til 23.30.

Huset er ikke bemandet.