Arkiv: Overstået event
Dexter

Vindegade 65, Odense C

Onsdag den 9. oktober 2024, kl. 20.



Funk/Blues/R&B

Blues Caravan 2024

2024 udgaven af Blueskaravanen dukker op samtidig med at Ruf Records, der er et af verdenens førende uafhængige pladeselskaber, fejrer sit 30-års jubilæum med berettiget stolthed.

Hver af de tre udvalgte kunstnere spiller et helt sæt live, før alle involverede musikere slår sig sammen og leverer en spændende jam session afslutning. Blues-rockeren. Alastair Greene er nok ikke noget specielt velkendt navn, men han er kendt i musikkredse og har en 25 år lang karriere bag sig. Alistair Greene, der er fra Californien, er en "dygtig og velformuleret sangskriver med et vokal- og guitar-talent, der passer dertil" (Rock & Blues Muse), og hvis guitarspil er "på højt niveau og bedre end de flestes". (Blues Matters). Han har et imponerende CV, der blandt andet omfatter omtrent et årti med live jobs som en del af Alan Parsons Project samt succesrige opgaver som sideman hos den prisvindende bluesmusiker Sugaray Rayford og som supportnavn for Walter Trout på flere turnéer. https://youtu.be/wu_EVUxM7rc?si=c7B6QkTykJJVAPfR. Det samme kan siges om. Eric Johanson, som er en stjerne i svøb på musikscenen, og hvis seneste udgivelse The Deep & The Dirty fra 2023 straks røg ind på en førsteplads på Billboard Blues listen. Albummet var det hidtil stærkeste eksempel på Johansons banebrydende alternative blues, der er en blanding af hard rock-elementer, Americana, New Orleans funk og country. "Jeg elsker at lytte til gamle bluesnumre og til country," udtalte Eric Johansen da albummet blev udgivet, "men jeg er også vild med hård rock". I en anmeldelse af The Deep & The Dirty sammenlignede en skribent fra bloggen Americana Highways Johansons "skarpe og dramatiske blues-præstationer" positivt med rock-legenden Alvin Lees, mens anmelderen Marc Dorian fra endnu en musik-blog - Rock & Blues Muse - endda gik videre og fastslog at: "Eric Johanson er måske den moderne helt, som blues verdenen har brug for til at udvide genrens rækkevidde". https://youtu.be/Ax0gDtA6KIg?si=1McQM4p32ZVmFUwK. Imidlertid ville ingen Blueskaravane være komplet uden et anstrøg af stil og klasse som supplement til al guitar-ildkraften. Sangeren, sangskriveren og pianisten. Katarina Pejak, der er født i Serbien, leverer lige præcis både stil og klasse. Blueskaravane-publikummet kender hende allerede fra blueskaravane-turnéen i 2019, og ved, at Pejak er en karismatisk live performer, der er inspireret af musikere som Tom Waits, Otis Spann og Bessie Smith. De stærke originalnumre på Katarina Pajeks debut-album på Ruf Records - Roads That Cross - etablerede hende internationalt og gav udgivelsen en plads på Allmusic.coms liste over yndlings-album i 2019. Den respekterede online musik-platform roste Pajaks "meget attraktive sangstemme" og "tangent-færdigheder der bør tiltale de fleste". Desuden blev Katarina Pejak beskrevet som "en spændende kunstner, der først lige er begyndt". https://youtu.be/q9o9F_Bsfds?si=pXZcRe5EDwxBjfVJ.

Entré: 280 kr + evt. gebyr