Stændertorvet

Algade 1, Roskilde

Fredag den 2. august 2024, kl. 09.

Arrangør: Roskilde Bibliotek



Foredrag

Go' Morgen Roskilde - med Lars Kjølhede Christensen

Go' Morgen Roskilde er igen rykket på Stændertorvet, hvor Annette W. Thuesen taler med historiker, forfatter og museumsinspektør Lars Kjølhede Christensen.

Dagens gæst, Lars Kjølhede Christensen, er til daglig ansat på RoMu som museumsinspektør, han er uddannet cand.mag. i historie og filosofi på Københavns Universitet, og har bl.a. skrevet om arbejderhistorie.

Der indledes vanen tro med en snak om, hvad der ligger af læsestof på natbordet, og naturligvis gæstens nyhedsforbrug og foretrukne nyhedskanaler med 3 nedslag på henholdsvis en lokal, en national og en international nyhed.

Publikum er som altid velkommen til at være med i samtalen, og vi byder på kaffe og te, samt byens muligvis bedste croissanter.

Go' Morgen Roskilde afvikles i samarbejde med Roskilde TV den første fredag formiddag i måneden, hvor redaktør og journalist Annette W. Thuesen taler med en lokal gæst om nyheder, medievaner, bøger og verden, som gæsten ser den.

Live på Stænderen

Årets to første Go' Morgen Roskilder afholdes på Stændertorvet ved Byens Hus som en del af kommunens initiativ om sommerliv på Stændertorvet.

Gratis billetter

Køb/bestil billet