Arkiv: Overstået event
Bibliotek & Kulturhus Måløv

Måløv Hovedgade 60, Måløv

Torsdag den 21. november 2024, kl. 19-21.



Andet

Vær med til at skabe kultur, oplevelser og fællesskaber i Kulturhus Måløv

Den åbne generalforsamling i brugerrådet.

Den 21. november kl. 19 holder brugerrådet i Kulturhus Måløv sin årlige åbne generalforsamling. Alle er velkomne til at høre om rådets arbejde, få indflydelse på huset og at stille op som repræsentant i brugerrådet.
Alle borgere over 16 år, med bopæl i Ballerup Kommune, må stille op i Måløv Brugerråd.
Man er valgt for ét år ad gangen.
Alle der deltager i generalforsamlingen "får" også et spændende oplæg fra Sune Lohse.

Om Kulturhus Måløv og brugerrådet
Kulturhuset ligger midt i Måløv som byens bankende kulturhjerte. Huser rummer både et 103 år gammelt bibliotek og rum til spændende arrangementer og hyggelige aktiviteter for både børn, unge, voksne og seniorer. Dertil rådes der over en have, en terrasse og mulighed for at omdanne parkeringspladsen til Kulturtorv.

Brugerrådet har indflydelse på, hvordan Kulturhuset udvikler sig, og hvilke tilbud Måløvs borgere kan nyde godt af.
Så går du rundt med en drøm om at skabe arrangementer, få erfaring med kulturmiljøet, eller synes du, at Måløv mangler spændende aktiviteter til lige netop DIG, dine børn, din hund eller din nabo?
Nu har du chancen for at få indflydelse!
Deltagelse i generalforsamlingen er ikke bindende. Så kig forbi, hvis du er nysgerrig. Vi byder på kaffe, te og snacks.

Program for generalforsamling
Kl. 19-19.30
Oplæg ved Sune Lohse "Hvordan fastholder vi den stærke kultur i Måløv?"
Kl. 19.30 til 21(senest)
Ordinær generalforsamling.

Praktisk info
Brugerrådet mødes mindst 6 gange om året sammen med to repræsentanter fra kulturhuset. Desuden er der en årlig generalforsamling i november.
Der er ikke krav om, hvor meget eller lidt du som medlem har lyst til at have indflydelse på, eller give dig i kast med.
For tiden engagerer brugerrådet sig blandt andet i: græskarskæring, halloween, videnskabsforedrag, fællesspisning (sammen med Måløv Bylaug), Jul i Måløv, Måløvløbet, Bibliotekshaven, Musikværksted og forfatterarrangementer.
Brugerrådet er ikke en forening, der er derfor ikke valg til poster som kasserer, webmaster eller lignende. Brugerrådet har en talsperson, men ellers ingen forudbestemte roller i rådet.
Læs mere om brugerrådet her: https://bib.ballerup.dk/brugerr%C3%A5d_m%C3%A5l%C3%B8v

Torsdag den 21. november kl. 19-21
Kulturhus Måløv, Salen
Gratis - bare mød op.

Læs mere på hjemmesiden