Storbritannien i Perspektiv: En Række Debatforedrag. 3 foredrag ved Søren Fahnøe. Søren Fahnøe, vores erfarne foredragsholder, vil over otte gange guide os gennem Storbritanniens historie, fra romertiden og frem til i dag.
Disse foredrag er ikke kun fortællinger om et lands historie, politik og kultur, men også oplæg, der skal danne grundlag for debat og refleksion om, hvordan denne historie påvirker os i dag.
Foredrag 1: Oplysningstid og Industriel Revolution i Georgiansk Periode (1714-1837)
Georgiansk tid begynder med Georg I fra Hannover-dynastiet. Perioden er kendt for den industrielle revolution, oplysningstiden og Napoleonskrigene. Slaveriet blev også afskaffet i det britiske imperium i 1833. Den Georgianske Periode var ligeledes en tid med stor økonomisk og kulturel udvikling. Økonomiske tænkere som Adam Smith og David Ricardo lagde grundlaget for moderne økonomisk teori. Forfattere som Jane Austen, hvis bøger betød startskuddet til en ny romantisk tid, hvor kærlighed blev incitamentet til ægteskab og sværmeri. Siden kom de tre søstrene Bröntes dejlige bøger med samme tema som Austens. Shelly skrev Frankenstein som 18-årig og sammen med Sir Walter Scott fangede hun de sociale og politiske forandringer. Romantikkens digtere, herunder Wordsworth og Coleridge, udforskede menneskets forhold til naturen og følelsernes dybde, hvilket havde en varig indflydelse på engelsk litteratur.
Foredrag 2: Imperiets Højdepunkt og Sociale Reformer i Viktoriansk Tid (1837-1901)
Dronning Victoria's regeringstid markerede Storbritanniens højdepunkt som verdens førende imperium. Flere kolonier kom ind under britisk vælde. Industrialiseringen fortsatte, og sociale reformer blev gennemført. Perioden er også kendt for sin stive sociale moral og kulturelle ekspansion. Økonomiske tænkere med John Stuart Mill i spidsen fremsatte teorier og ideer om befolkning, handel, produktion, distribution og værdifastsættelse, og spillede en central rolle i at forme den økonomiske tænkning i en tid præget af hurtig industrialisering og økonomisk vækst. Store sociale kløfter og dårlige arbejdsforhold førte til sociale reformbevægelser, eksempelvis indførelse af love som Factory Acts, der regulerede arbejdsforhold, og uddannelsesreformer som Elementary Education Act 1870. Ligeledes må vi ikke glemme bevægelser for kvinders rettigheder og børns beskyttelse, ideer der var banebrydende i både USA og Europa. Dickens skal her fremhæves som en af de store, en helt hvis værker ofte fokuserede på de fattiges armod. Runder man af med at nævne en af de andre store og for hele verden skelsættende personer, Darwin, har man belæg for at hævde, at Storbritannien i denne tid var dem, der besad verdensherredømmet.
Foredrag 3: Fra Verdenskrige til Brexit: Storbritanniens Rejse Gennem Det 20. og 21. Århundrede
Det 20. århundrede bragte store forandringer, herunder to verdenskrige, hvor især den første førte store tab med sig. Klasseinddelingen begyndte så småt at smuldre, selvom ekkoet af den stadig findes. Churchill fik landet gennem 2. verdenskrig på en beundringsværdig måde, men man mistede mange af sine kolonier i den følgende periode. Nationalt formåede Labour at opbygge et fungerende velfærdssamfund. Lykken blev dog kort, da Margaret Thatcher, efter at landet var blevet medlem af EF i 1973, flyttede ind i Downing Street 10, og indførte gennemgribende sociale og økonomiske reformer. Siden har landet med få korte opblomstringer haft svært ved at rejse sig. Den fatale folkeafstemning i 2016 føjede blot spot til skade, da Storbritannien valgte at forlade EU. Brexit og 14 år med toryerne ved magten har gjort landet fattigt i en grad, der bringer mindelser fra 30'erne. Fem-åriges gennemsnitshøjde er skrumpet fire centimeter og en menneskelig degeneration af dimensioner. Op mod fem millioner børn lever nu under fattigdomsgrænsen, og med få meget rige mennesker og en enorm illegal indvandring, kan sammenhængskraften - og den særlige britiske ånd af hjælpsomhed, solidaritet og fællesfølelse - risikere at smuldre.
Søren Fahnøe vil i denne foredragsrække ikke kun give os en dybdegående indsigt i Storbritanniens historie, men også opfordre til debat om, hvad denne historie betyder for os i dag. Hver session afsluttes med en diskussion, hvor deltagerne kan dele deres tanker og refleksioner, og sammen udforske hvilken betydning historien har for nutidens samfund.
Glæd dig til et spændende efterår i godt selskab med en vidende og entusiastisk foredragsholder samt engagerede medkursister.
Der serveres Kaffe/the og småkager ved alle foredragene
Hold: 25119979.
Læs mere på hjemmesiden
Disse foredrag er ikke kun fortællinger om et lands historie, politik og kultur, men også oplæg, der skal danne grundlag for debat og refleksion om, hvordan denne historie påvirker os i dag.
Foredrag 1: Oplysningstid og Industriel Revolution i Georgiansk Periode (1714-1837)
Georgiansk tid begynder med Georg I fra Hannover-dynastiet. Perioden er kendt for den industrielle revolution, oplysningstiden og Napoleonskrigene. Slaveriet blev også afskaffet i det britiske imperium i 1833. Den Georgianske Periode var ligeledes en tid med stor økonomisk og kulturel udvikling. Økonomiske tænkere som Adam Smith og David Ricardo lagde grundlaget for moderne økonomisk teori. Forfattere som Jane Austen, hvis bøger betød startskuddet til en ny romantisk tid, hvor kærlighed blev incitamentet til ægteskab og sværmeri. Siden kom de tre søstrene Bröntes dejlige bøger med samme tema som Austens. Shelly skrev Frankenstein som 18-årig og sammen med Sir Walter Scott fangede hun de sociale og politiske forandringer. Romantikkens digtere, herunder Wordsworth og Coleridge, udforskede menneskets forhold til naturen og følelsernes dybde, hvilket havde en varig indflydelse på engelsk litteratur.
Foredrag 2: Imperiets Højdepunkt og Sociale Reformer i Viktoriansk Tid (1837-1901)
Dronning Victoria's regeringstid markerede Storbritanniens højdepunkt som verdens førende imperium. Flere kolonier kom ind under britisk vælde. Industrialiseringen fortsatte, og sociale reformer blev gennemført. Perioden er også kendt for sin stive sociale moral og kulturelle ekspansion. Økonomiske tænkere med John Stuart Mill i spidsen fremsatte teorier og ideer om befolkning, handel, produktion, distribution og værdifastsættelse, og spillede en central rolle i at forme den økonomiske tænkning i en tid præget af hurtig industrialisering og økonomisk vækst. Store sociale kløfter og dårlige arbejdsforhold førte til sociale reformbevægelser, eksempelvis indførelse af love som Factory Acts, der regulerede arbejdsforhold, og uddannelsesreformer som Elementary Education Act 1870. Ligeledes må vi ikke glemme bevægelser for kvinders rettigheder og børns beskyttelse, ideer der var banebrydende i både USA og Europa. Dickens skal her fremhæves som en af de store, en helt hvis værker ofte fokuserede på de fattiges armod. Runder man af med at nævne en af de andre store og for hele verden skelsættende personer, Darwin, har man belæg for at hævde, at Storbritannien i denne tid var dem, der besad verdensherredømmet.
Foredrag 3: Fra Verdenskrige til Brexit: Storbritanniens Rejse Gennem Det 20. og 21. Århundrede
Det 20. århundrede bragte store forandringer, herunder to verdenskrige, hvor især den første førte store tab med sig. Klasseinddelingen begyndte så småt at smuldre, selvom ekkoet af den stadig findes. Churchill fik landet gennem 2. verdenskrig på en beundringsværdig måde, men man mistede mange af sine kolonier i den følgende periode. Nationalt formåede Labour at opbygge et fungerende velfærdssamfund. Lykken blev dog kort, da Margaret Thatcher, efter at landet var blevet medlem af EF i 1973, flyttede ind i Downing Street 10, og indførte gennemgribende sociale og økonomiske reformer. Siden har landet med få korte opblomstringer haft svært ved at rejse sig. Den fatale folkeafstemning i 2016 føjede blot spot til skade, da Storbritannien valgte at forlade EU. Brexit og 14 år med toryerne ved magten har gjort landet fattigt i en grad, der bringer mindelser fra 30'erne. Fem-åriges gennemsnitshøjde er skrumpet fire centimeter og en menneskelig degeneration af dimensioner. Op mod fem millioner børn lever nu under fattigdomsgrænsen, og med få meget rige mennesker og en enorm illegal indvandring, kan sammenhængskraften - og den særlige britiske ånd af hjælpsomhed, solidaritet og fællesfølelse - risikere at smuldre.
Søren Fahnøe vil i denne foredragsrække ikke kun give os en dybdegående indsigt i Storbritanniens historie, men også opfordre til debat om, hvad denne historie betyder for os i dag. Hver session afsluttes med en diskussion, hvor deltagerne kan dele deres tanker og refleksioner, og sammen udforske hvilken betydning historien har for nutidens samfund.
Glæd dig til et spændende efterår i godt selskab med en vidende og entusiastisk foredragsholder samt engagerede medkursister.
Der serveres Kaffe/the og småkager ved alle foredragene
Hold: 25119979.
