AbZalon Event Factory

Absalonsgade 26, Aalborg

Fredag den 2. maj 2025, kl. 20-23.30.

Arrangør: AbZalon Kulturforening Aalborg



Musik

40 år på bagsmækken, BLT fejrer jubilæum på Abzalon

BLT 1985-2025BLT, eller Back, Larsen & Thrane, kan i år fejre 40 års jubilæum.Siden starten på "Stedet" i Maren Turis Gade i 1985, har de tre musikere holdt sammen, og dyrket triorocken.

Inspireret af Cream, Hendrix, Mountain, Rory Gallagher, o.m.fl., kastede de tre sig ud i en genre, som ikke mange dyrkede på det tidspunkt.En en koncert med svenske Sky High, satte skub i Morten Larsens lyst til at danne en trio, og Michael Back og Klaus Thrane var begge med på ideen. Michael Back havde sin musikalske opvækst med BOOBS, mens Klaus kom fra COMA og ROCKMASKINEN, og allerede dengang var begyndt at sprede sit musikalske virke. Morten havde afsluttet et langt forløb i kopibandsene WHITE og LIPSTICK, som havde turneret land og rige rundt gennem 10 år, spillet i både Norge og England, og med op til 100 jobs om året.Så det var på alle måder, rutinerede kræfter der indtog scenen første gang en Juniaften i 1985 på STEDET, som var et nyt spillested, startet af nu afdøde jazzmusiker og TV vært, Mogens Hyttel.BLT optrådte også på den kortlivede Limfjords Festival, samt mange steder i Aalborg. Et par år efter starten blev Klaus fast trommeslager i Lars Lilholt Band, hvilket varede 27 år, men BLT blev aldrig lagt ned. Trioen spillede når det var muligt, og har holdt fanen højt i alle årene.I 2015 fejrede de tre, 30 år sammen og fik blandt andet Skagen Bryghus til at fremstille 1.000 BLT øl, som vistnok alle er drukket af venner og fans.Tiden er fløjet, og nu står der 40 på tælleren, som fejres på Abzalon i Aalborg, samt på Bryghuset i Skagen.

Entré: 175 kr

Køb/bestil billet