Albertslund Bibliotek

Bibliotekstorvet 2, Albertslund

Onsdag den 25. september 2024, kl. 17-18.30.



Lyrik/oplæsning

Filosofisk aften: Poesi og erkendelse

Bliv klogere på filosofi og digtning.

Inger Christensen er den danske digter, som de fleste er enige om, burde have haft en Nobelpris. Etel Adnan er forfatter og digter fra Libanon, hvis klassiske værker om krig og liv endelig er udkommet på dansk. Er de digtere, der filosoferer? Eller filosoffer, der digter?

Kom og få en introduktion til digterfilosofi og den særlige erkendelse af verden, den tilbyder. Dine guider og eksperter er bibliotekets filosof og ph.d.-studerende Jon Auring Grimm og litteraturformidler Ditte Marie Nesdam-Madsen, der har oversat Etel Adnans forrygende Sitt Marie-Rose .

Gratis adgang med tilmelding

Fri entré