Arkiv: Overstået event
Nordatlantens Brygge

Strandgade 91, København K

Tirsdag den 22. oktober 2024, kl. 17-18.30.



Foredrag

Connecting colonialism #1 - Lina Hashim og Mathias Danbolt i samtale

Oplev kunstneren Lina Hashim og kunsthistorikeren Mathias Danbolt i. en samtale om blikkene på det 'fremmede' og det eksotiske i den. europæiske kunsthistorie. De. europæiske kunstnere har rejst ud og taget inspiration og motiver.

Udenfor Europa blandt andet i de tidligere kolonier. Værker og
inspiration fra disse rejser blev integreret i den europæiske
kunsthistorie og oftest viste disse værker det for europæeren "fremmede"
eller det, som set af kunstneren, var eksotisk eller anderledes end den
europæiske kultur, kunstneren kom fra. Disse værker og blikke skabte
yderst sjældent plads til de portrætterede og deres fortællinger om egen
kultur.
KunstsamtaleSamtalen mellem kunstner Lina
Hashim og kunsthistoriker Mathias Danbolt tager udgangspunkt i disse problematikker
omkring de europæiske blikke på "den Anden" og "de andre" eller det
såkaldte "fremmede" i den europæiske kunsthistorie.
Samtalen finder sted i forbindelse med udstillingen Du ser mig an - som jeg ser dig.
Arrangementet varer 90 minutter (inkl. spørgsmål fra salen).
Entré: 80 kr (billetten giver også adgang til udstillingen).

MEDVIRKENDE
Lina Hashim
er kunstner uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hashim
tager i sin praksis udgangspunkt i egne rødder og kultur for eksempel i
undersøgelser af islam. I de sidste par år har hun blandt andet kritisk
arbejdet med, hvordan odalisken, haremskvinden, portrætteres i den
europæiske kunsthistorie og med europæiske blikke. Hashim er født i
Kuwait City og i dag bosat i København.
Mathias Danbolt
er professor i kunsthistorie ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
på Københavns Universitet. Han var initiativtager til og projektleder
for forskningsnetværket The Art of Nordic Colonialism: Writing Transcultural Art Histories
(2019-2023), som koblede kuratorer, kunstnere og forskere sammen i at
undersøge kontaktzonerne mellem kunsthistorie og kolonihistorie i en
nordisk kontekst. Danbolt er opvokset i Bergen og er i dag bosat i
København.
CONNECTING COLONIALISM #1 og 2#
I forbindelse med udstillingen Du ser mig an - som jeg ser dig
præsenterer vi en række særlige arrangementer, der relaterer til
udstillingen, bl.a. to samtaler under overskriften Connecting
colonialism. Den anden samtale finder sted 19. november kl. 17 og
omhandler land, krop og kolonialisme (og den publiceres inden længe).

Nordatlantens vennerDer er en
rabat på 25% til medlemmer af Nordatlantens venner. Billetter købt med
denne rabat skal fremvises sammen med et gyldigt medlemskort ved
indgangen.

Entré: 60 kr