Lutherkirken

Randersgade 3, København Ø

Tirsdag den 6. maj 2025, kl. 19.



Foredrag

Nøglebarn og NØRHOLM | Oplæsning, forfattersamtale og sange

Lutherkirken Randersgade 3, d. 6. maj Kl. 19 Kom indenfor til et lille pusterum med forfatter Anne Katrine Nørholm og hendes autofiktive debutroman Nøglebarn. Oplæsning, forfattersamtale og sange af Komponist Ib Nørholm.

Med sin smukke, autofiktive debutroman Nøglebarn inviterer Anne Katrine Nørholm indenfor i 70'ernes brydningstid, hvor den 11-årige hovedperson Anna kæmper for at blive set og finde balancen midt i forældrenes kampe med sig selv, hinanden og et højt ambitionsniveau. Nøglebarn er en stærk fortælling om at finde fodfæste i livet, når man er barn af en psykisk syg mor og en fraværende far, om omsorgssvigt, et barns alt for store ansvar og længslen efter at høre til. Anne Katrine Nørholm har gennem hele livet kæmpet med depression, og skriver derfor med stor indsigt og empati for både den syge og de pårørende i sin barske debutroman. Sange fra samlingen "Blomster fra den danske poesis flora" af Ib Nørholm opføres af guitarist Jeppe Holst og sanger Helen Rossil. Rikke Juul sognepræst i Rosenvængets sogn i samtale med Anne Katrine. Anne Katrine Nørholm (f. 1960) uddannet musikpædagog fra Det Kongelige Danske Musikkonserva-torium. I de senere år har hun skrevet digte til udvalgte værker af sin far, komponist Ib Nørholm. Jeppe Holst (f. 1975) Guitarist og komponist fra Det rytmiske Konservatorium, København Helen Rossil (f. 1971) Sanger og "Sangforsker ph.d." Arrangementet er gratis og finder sted i Lutherkirken, Randersgade 3, kl. 19 Alle er velkomne. "Mesterligt fortalt, flot debut, stærk og gribende roman, sproget enkelt og fint, en fortvivlende og gribende fortælling, velskrevet debut, forfatteren skriver med sikker præcision, skriver sig ind i tidens tendenser med et særdeles overbevisende bidrag".