Boserupgård Naturcenter

Boserupvej 82-84, Roskilde

Lørdag den 7. og søndag den 8. september 2024, kl. 15-10.

Arrangør: Nationalpark Skjoldungernes Land



Undervisning

En nat i naturen - Overnatningsarrangement

En nat i naturen. Boserupgård Naturcenter og Nationalpark Skjoldungernes Land inviterer til Nat i Naturen, hvor du kan opleve Boserup Skov efter mørkets frembrud og prøve at overnatte i skoven.

Det er normalt ikke tilladt at overnatte udenfor de opsatte shelters i Boserup Skov, men denne aften har vi fået særlig tilladelse til overnatning, hvilket betyder at du har en unik mulighed for at opleve, hvad skoven byder på om aftenen og natten.

Der vil være bål til madlavning og hygge samt forskellige aktiviteter i løbet af aften.

AFTENS PROGRAM

Ankomst fra kl 15:00

kl. 17:30 Introduktion til overnatning i det fri ved naturvejleder Sofie Clauson-Kaas og leder af Boserupgård Naturcenter, Klaus Mejer Mynzberg

Efterfølgende gør vi klar til natten og bygger bivuakker, opsætter hængekøjer og sætter telte op.

Kl. 18:00 Vi hjælper hinanden med at tænde bål og gøre klar til madlavning

Du skal medbringe egen aftensmad til grill, pande eller pind og tilberede det i fællesskab med os andre over bålet.

Der vil i løbet af aftenen være forskellige typer af aktiviteter:

Kl 19:30 Flagermustur med Helle Hellensten

kl. 21:00 Historiefortælling

kl. 21:00 - 22:30 Lyslokning af insekter ved Lenette Schunck

PRAKTISK

Medbring selv

I skal selv medbringe telt eller hængekøje. Rafter, tarp og snor til bivuak kan lånes af Boserupgård Naturcenter. Vi hjælper gerne med vejledning og opsætning.

Medbring egen mad, tilbehør og drikkevarer. Det vil være muligt at låne snobrødspinde og bålpander.

I skal selv medbringe service (kopper, bestik, tallerkner m.m.)

Parkering

Parkering skal foregå på en af Naturstyrelsens offentlige p-pladser. Det er muligt at køre ind til naturcenteret og læsse udstyr af, hvorefter bilen skal køres ud til p-paldsen bagefter.

Tilmelding

Arrangementet er gratis, men da vi har begrænset plads så kræver det tilmelding. Hvis man vil med på flagermus-tur skal man huske at tilmelde sig denne tur.

Køb/bestil billet