Albertslund Bibliotek

Bibliotekstorvet 2, Albertslund

Mandag den 2. december 2024, kl. 16-18.



Andet

The Week kommer til Albertslund

Føler du dig overvældet og handlingslammet af klimaforandringerne? Så er forløbet The Week måske noget for dig.

Man kan godt nogle gange føle sig lidt afmægtig, når man forsøger at forholde sig til klimakrisen. Udfordringerne med klimaforandringerne kan virke overvældende, og hvilken forskel kan "lille jeg" overhovedet gøre?

Hvis du kan nikke genkendende til det, så er The Week måske noget for dig. Konceptet er udviklet til at gøre dig i stand til at blive mere handlekraftig og få øje på, hvor du kan gøre en forskel.

The Week er en gruppeoplevelse, hvor vi mødes på Albertslund Bibliotek tre gange på én uge, mandag, onsdag og fredag.

Bemærk: Det er en forudsætning, at man deltager alle tre gange, da det er et samlet forløb, man skal igennem for at det giver mening.

Hver gang ser man en video på ca. en time, hvorefter man i grupper deler den oplevelse, man har fået af at se videoen. Det lyder simpelt, men det virker!

Mandag den 2. december kl. 16-18: Den første dag handler om, hvordan klimaforandringer konkret vil påvirke dig og de mennesker, du holder af i de næste 10, 20 eller 30 år.

Onsdag den 4. december kl. 16-18: Dag to handler om at forstå, hvordan vi som menneskelighed har bragt os selv i denne situation, og hvad der skal til for at komme ud af den.

Fredag den 6. december kl. 16-18.30: Den sidste dag handler om hvor og hvordan du helt konkret kan gøre noget, der samtidig kan berige dit liv med mening, energi og fællesskab. Vi slutter af med en lille forfriskning.

The Week pådutter ikke deltagerne at mene noget bestemt ift. klimaudfordringerne. Det er en åbning til, at man hver især kan finde ind til ens eget ståsted og dermed blive bedre i stand til at være handlekraftig, når man står overfor valg, der kan være mere eller mindre bæredygtige.

The Week er udviklet af den belgiske ledelsesrådgiver og forfatter Frederic Laloux og hans partner Hélène. Det kom til Danmark for snart et par år siden med organisationskonsulenterne fra ViaDesign, Sune og Ida som ambassadører. Du kan læse mere om The Week her: www.theweek.dk eller den internationale side: www.theweek.ooo

Bibliotekets personale sørger for gode og trygge rammer, og hvis du har spørgsmål eller bare gerne vil vide mere inden du evt. tilmelder dig, så kan du henvende dig til Rikke Møller på rikke.moeller@albertslund.dk.

Fri entré