Arkiv: Overstået event
Kolding Egnsteater

Fredericiagade 1, Kolding

Onsdag den 9. oktober 2024, kl. 18.30-21.15.



Foredrag

Tænkepauser Live: Populisme

Videnskab, teater og talkshow med vært Sebastian Dorset og forskere.

// Arrangeret i samarbejde med Books&Beans og Kolding Egnsteater //

Sebastian Dorset er vært, når videnskaben indtager teatret og Kolding Bibliotek.

Mød førende forskere og bliv klogere, når bøger forvandles til monologer og kommer under kærlig behandling i et anderledes og levende talkshow.

Hvis du også er fan af de små Tænkepause-bøger om store tanker så kom med, når TÆNKEPAUSER LIVE går tæt på månedens aktuelle bog.

Oplev en skuespiller forvandle videnskaben til teater og mød forskeren bag bogen i en samtale med aftenens vært, journalist og komiker Sebastian Dorset. Publikum har mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Med i billetprisen er et måltid på Kolding Egnsteater, læs mere her: https://teaterikolding.dk/kolding-egnsteater/frumaja/

Om Tænkepauser Live

TÆNKEPAUSER LIVE foregår i et unikt samarbejde med Aarhus Universitetsforlag, som hver måned udgiver en ny bog i den populære serie Tænkepauser. Heri formidler topforskere fra landets universiteter deres viden om alt fra tyngdekraft og sagaer til penis og døden. Forlaget kalder det viden til hverdagen. Anmelderne kalder det genialt. Produceret af Nørrebro Teater.

Program

18.30 Spisning på Kolding Egnsteater

19.30 Sebastian Dorset byder velkommen på Kolding Egnsteater

19.35 MONOLOG på Kolding Egnsteater

20.00 Pause

20.15 Foredrag med forskeren og forfatteren på aftenens tema i samtale med Sebastian Dorset på Kolding Bibliotek

AFTENENS EMNE: POPULISME!

Er populisme en trussel imod demokratiet eller en tiltrængt fornyelse af et stivnet system? Populister ser verden i sort og hvid, hvor der kun er én sandhed - folkets vilje - og de stiller folket op mod en elite, der hænger sammen som ærtehalm og fordrejer folkets ønsker. Populisme har altid været og vil sandsynligvis forsat være en del af den politiske udvikling. Populistiske partier har dog svært ved at samarbejde med hinanden, og de forsvinder ofte lige så hurtigt, som de opstår, eller ændrer karakter, efterhånden som det parlamentariske samarbejde gør dem mere kompromissøgende. Tænkepausen fortæller om populistiske bevægelser fra det gamle Rom til nyere tids højre- og venstrepopulistiske bølger, og bogen diskuterer, om frygten for populisme i virkeligheden er overdrevet.

OM AFTENENS FORFATTER OG FORSKER

Lars V. Johannsen er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han beskæftiger sig med demokrati, demokratisering og korruption. I sin forskning om Østeuropa har han iagttaget, hvordan utilfredsheden med den politiske og økonomiske udvikling til stadighed får valgt nye partier ind i parlamenterne, ikke mindst højre-populistiske partier, der lover simple løsninger på problemerne og modstand mod indvandring.

Entré: 160-270 kr

Læs mere på hjemmesiden