Tango y vinos Restaurant & Vinbar

Herluf Trolles Gade 9, København K

Fredag den 6. december 2024, kl. 21-23.



Jazz

Pergitte Trio

Med en åben tilgang og nærmest telepatisk interaktion tager den prisvindende trio favoritmelodier fra jazzens standardrepertoire nye steder hen.

Medlemmerne af trioen er alle efterspurgte musikere på den københavnske jazzscene, og har spillet med et hav af danske og internationale topnavne.

Birgitte Soojins dybe og fortættede tilstedeværelse i musikken gør hende til en unik liveoplevelse, hvilket er den primære grund til at den herboende, norske sangerinde er blevet en af Skandinaviens førende jazzvokalister. Nogle sangere synger jazz, andre er jazzsangere. Birgitte Soojin er bestemt det sidste.

Soojin har optrådt som solist med DR Big Band og har indspillet med eliten af danske og internationale jazzmusikere. Hun har modtaget det prestigefyldte Bent Jædigs Æreslegat og foreløbigt er det blevet til tre nomineringer med egne udgivelser til Danish Music Awards. Birgitte driver desuden sit eget pladeselskab og producerer selv sine udgivelser.

"Hun lægger sig ikke lige op ad tidligere fortolkninger. Nærmest er det, som om hun genopdager sangene, og denne genopdagelse mærker man i høj grad som lytter".
KJELD FRANDSEN, BERLINGSKE (5 stjerner)

Birgitte Soojin-vocal
Per Møllehøj-guitar
Thomas Vang-bass.

Entré: 100 kr