Humlebæk Kirke

Humlebæk Strandvej 21A, Humlebæk

Søndag den 19. januar 2025, kl. 15.



Musik

Koncert med origin septet - en klassisk hybrid

Orkesteret giver en harmonisk rig og ny tilgang, i sammensmeltningen af klassisk og rytmisk musik, og får de to umiddelbart forskellige musikalke genrer til at forene sig i et nyt udtryk.

"Shape of Seven" er den tredie CD udgivelse fra orkesteret som gennem snart tolv år har haft et internationalt virke, med flere koncerter ved store anerkendte festivaler i udlandet - Schloss Elmau, Schönberger og Lübeck Internationale Kammermusikfestival. Et orkester, der trodser alle forsøg på at knytte en specifik genre til sig - der udfordrer, hvad klassisk musik er, og hvad den kan udrette. En musik-bevidsthedsstrøm i skiftende strukturer, men med en indre ro og tankevækkelse. En frygtløs omfavnelse af det nye og usædvanlige, såvel som en dyb forståelse af fortiden. Kompositionerne er påvirket af det skandinaviske åbne landskab og skønhed, hvor tankerne kan falde på malerierne fra P.S. Krøyer og Nordsøens styrke og skønhed. Alle musikere er kendt for deres præstationer fra flere forskellige orkestre og genrer - Copenhagen Phil, Det Kongelige Kapel, DR Symfoni Orkester - Hver med en personlig tone og åbensindet tilgang til ny musik. Glæd dig til at nyde musikken fra... Mette Termansen (Obo, Engelsk horn) Maj Berit Guassora (Trumpet, Flügelhorn) Andrea Gyarfas Brahe (Violin) Karen Johanne Pedersen (Viola) Kirstine Elise Pedersen (Cello) Morten Kargaard (Guitar) Lars Johnsen (Kontrabas).

Læs mere på hjemmesiden