Kirkens Hus Nørresundby

Kapelvej 2A, Nørresundby

Søndag den 9. marts 2025, kl. 11-14.



Andet

Sogneindsamling 2025

"Vi samler. Sammen." Krig og katastrofer, sult og undertrykkelse. Der er meget, der splitter os i denne verden. Men vi kan gøre noget.

Når du sammen med andre bruger en søndag i marts på at samle ind, giver du din tid og dine penge mening og håb for mennesker ramt af krig og katastrofer. For tid er aldrig kun tid, og penge er aldrig kun penge. Tid og penge veksler vi til katastrofehjælp, klimahjælp, uddannelseshjælp, fødevarehjælp og til alt det, du kan tænke dig til hjælp. Hjælp, der skaber varig forandring i andre menneskers liv i blandt andet Gaza, Ukraine og Zimbabwe. Indsamlingen starter ca. kl. 11.00 efter gudstjenesten. Efter indsamlingen bydes der på varm suppe og kakao i Kirkens Hus. Du kan allerede nu kontakte Kathrine på 21 22 37 58 eller kafi@km.dk for at melde dig som indsamler. Når du samler ind, giver du mere, end du tror. Du giver mening. --- Siden 1998 har vi ved Nørresundby Kirke haft en tradition for, at vi hvert år i marts afholder KirkeKulturUge og det er endnu engang blevet tid til, at vi kan løfte sløret for et spændende og alsidigt program, som vi håber, I vil tage godt imod. Velkommen til KirkeKulturUgen 2025! Forsalg af billetter Billetter til de arrangementer der kræver entré, kan købes på billetto . Det er også muligt at købe billet på kirkekontoret, Kapelvej 2, tlf. 98 17 29 45, åbent på hverdage kl. 9-13. Billet kan som regel også købes ved indgangen. Hvis der ikke er angivet en billetpris for et arrangement, er det gratis at deltage.