Arkiv: Overstået event
Bogense Skole

Gyldensteensvej 2, Bogense

Lørdag den 22. marts 2025, 14:00 - 16.30.



Film: Dokumentar

Nordfyn:dox - Mr. Nobody mod Putin

Pasha er en ganske almindelig folkeskolelærer i en lille russisk landsby. Han arbejder på den samme skole, som han gik på som barn, og han har dedikeret sig fuldstændigt til lærergerningen. Eleverne elsker ham for at være institutionens utraditionelle voksne. Han er kreativ, spøgefuld, progressiv og ikke så stivsindet som nogle af hans kollegaer.

Men da Rusland invaderer Ukraine, mister Pasha styringen over skoleskemaet. Putin beordrer en ny retning for skolevæsenet. Med ét forvandles folkeskoler i hele Rusland til rekrutteringszoner. Statsideologi og militarisering kommer på pensum, og ud forsvinder den kritiske, selvstændige tænkning.

Pasha kan ikke forlige sig med at arbejde i et propagandistisk system, og i protest går han undercover på sin egen arbejdsplads. Under dække af sin egentlige rolle som skolens videofotograf optager han hundredvis af timer, der skal illustrere, hvordan propagandaen og krigen påvirker skolen og byen.

Resultatet er et uforglemmeligt indblik i en statssanktioneret, patriotisk uddannelsespolitik. Da han fornemmer, at hans dække er ved at blive afsløret, og at hans eget liv måske er i fare, begynder han at planlægge sin flugt fra Rusland.

Filmen introduceres af Uffe Dreesen, korrespondent, TV 2 - Nyheder!

Entré voksne 50 kr. / unge under 18 25 kr.

Billetkøb:

https://foreningenkult.nemtilmeld.dk/30/.

Entré: 50 kr voksne / 25 kr for unge u. 18