Galleri Visby

Mårup Kirkevej 62, Hjørring

Onsdag den 19. til lørdag den 22. juni 2024, kl. 10-17.



Kunsthåndværk

Arbejdende værksted hos Dorte Visby

I forbindelse med Galleri Visby finder du Dorte Visbys åbne keramikværksted, hvor der arbejdes hele året rundt.

Du træder direkte ind i det arbejdende værksted og kan opleve processerne bag Dorte Visbys keramik - lige fra drejning af keramikkopper og unikaværker på drejeskiven, kastede tallerkner, modellering, fliseprojekter til extruderinger, brændinger og meget mere. I er velkomne til at kigge indenfor og vi besvarer meget gerne spørgsmål

Dorte fremstiller både kunstneriske unikaværker, brugskeramik og keramisk interiør. Fælles for Dortes keramik er, at det bærer præg af den barske og rå natur, som findes lige uden for døren. Naturen afspejler sig i både farvevalg og overflader, hvor lerets grove karakter understreges.

I forbindelse med keramikværkstedet finder du også Galleri Visby, som er Nordjyllands største kunsthåndværksgalleri med udstillinger af en række anerkendte kunstnere inden for keramik, billedkunst, træ, tekstil, smykker og pileflet.

Galleriet og værkstedet har åbent hele året.

Du kan læse meget mere om Dorte Visby og se hendes keramik på www.dortevisby.dk. Kontakt: gallerivisby@gmail.com / +45 51 22 16 11.