Gruppeudstillingen RÅSTOFFER af Charlotte Thrane, Kristofer Hultenberg og Michael Mørk åbner lørdag 5. april på Gammelgaard med nye skulpturer, malerier og værker på papir, der alle spejler tidens store forandringer i vores materialekultur.
På udstillingen arbejder de tre kunstnere med brugte materialer, som de gennem æstetisk bearbejdning omdanner til noget særligt potent og poetisk, der giver anledning til nye samtaler om, hvad kunstens råstoffer er. Med de igangværende klima- og ressourcekriser er materialer ikke længere kun et æstetisk eller praktisk valg. Også deres genanvendelighed er kommet i fokus. Og materialer, som vi mindst venter i en kunstnerisk sammenhæng, kommer på denne måde i spil på nye måder i udstillingen.
Blandt udstillingens værker møder vi bl.a. brugte tekstiler indsat i skulpturelle formationer af Charlotte Thrane, spinkelt og ukurant affaldstræ som grundelement i malerier af Kristofer Hultenberg og elementer fra køkkenskabe omformet til nye collager af Michael Mørk. Hvor nogle af værkerne er nye og går i konkret dialog med Gammelgaards arkitektur, viser kunstnerne også enkelte eksisterende værker, som bidrager til en dialog om deres egen materialemæssige cyklus.
Valget af genbrugsmaterialer er ikke i udgangspunktet et spørgsmål om at skaffe sig billige råmaterialer, ligesom det heller ikke kun er et middel til at visualisere en kunstnerisk idé. Værkmaterialet er denne gang i sig selv hovedfortællingen i såvel udstilling som værker.
Kunstnernes karakteristiske udforskning af materialer fremtvinger en opmærksomhed omkring materialers værdi og potentiale på den ene side og på den anden deres flygtige status. Det, der det ene øjeblik har stor følelsesmæssig betydning for os, kan i næste sekund blive smidt bort og erstattet af noget nyt, som vi så knytter nye følelser til. I dette skisma ligger kimen til mange af nutidens udfordringer. Udstillingens fokus flugter herigennem det akutte behov i vores samtid for i bredere forstand at gentænke vores tilgang til materialer og råstoffer.
I forbindelse med udstillingen har vi lagt flere arrangementer i kalenderen. Blandt andet bliver der mulighed for at møde kunstnerne. Og kulturbussen besøger FABRIKKEN for Kunst og Design, hvor Michael Mørk viser frem. Se alle datoer i kalenderen på gammelgaard.dk.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.
Læs mere på hjemmesiden

Fri entré