FOF Herning

Torvet 12-14, Herning

Onsdag den 11. september til onsdag den 9. oktober 2024, 5 mødegange kl. 19-20.40.



Undervisning

Nyhed - ai for alle - fra science fiction til virkelighed

Er du klar til at dykke ned i et AI-univers, hvor science fiction møder virkelighed?

Kunstig intelligens (AI) er ikke længere bare en fjern fremtidsdrøm - det er her og nu, og det er klar til at forvandle måden, vi lever og arbejder på om vi vil det eller ej.

I løbet af fem spændende kursusgange åbner vi døren til denne fascinerende verden. Vi begynder med det grundlæggende og arbejder os frem mod de mere avancerede aspekter af AI. Du behøver ingen forudgående viden - bare nysgerrighed og lyst til at lære og arbejde med AI.

Hvad kan du forvente? Vi undersøger begreber som AI, deep learning, prompter, chatbots, hallucinationer og deep fakes. Men vi stopper ikke der! Kunstig intelligens er nemlig meget mere: det er også musik, billeder, video og tale. AI er overalt.

På kurset vil der være praktiske øvelser med forskellige AI-værktøjer - herunder ChatGPT og andre innovative AI-systemer. Vi kigger under motorhjelmen og finder ud af, hvad der får disse intelligensmaskiner til at tikke. Derudover vil vi også beskæftige os med etik og politik - for hvad betyder AI for vores samfund? Vi diskuterer de politiske og etiske overvejelser, der følger med AI's voksende indflydelse.

Dette kursus udstyrer dig med praktiske værktøjer og viden, så du kan navigere trygt og sikkert i AI landskabet. Uanset om du er grøn eller tech-entusiast vil du gå fra kurset med evnen til at bruge AI på en meningsfuld og relevant måde i din hverdag.

Kom og vær med - lær den noble kunst at mestre kunstig intelligens og få et forspring ind i fremtiden!

Formålet med kurset er at give deltagerne en grundlæggende forståelse af kunstig intelligens og praktiske færdigheder til at bruge AI-værktøjer i hverdagen. Samtidig får de indsigt i de etiske og politiske aspekter af teknologien, som er styrende for den retning AI får i de kommende år.

Beskrivelse af kurset

Introduktion

Velkommen til AI-universet. Vi starter med en grundlæggende introduktion til ChatGPT og chatbots

generelt. Du får hjælp til at oprette en brugerprofil og prøver kræfter med en række forskellige

skriveøvelser, hvor kreativitet og produktivtet er i fokus. Vi forventningsafstemmer, deler erfaringer og

sætter scenen for resten af kurset. Lad os udforske, hvordan du kan bruge AI til at gøre din hverdag

smartere og sjovere.

Under motorhjelmen

Tid til at dykke dybt! Vi udforsker de teknologiske byggesten bag ChatGPT og andre chatbots. Bliv

klogere på, hvad der foregår bag kulisserne i AI-verdenen, og forstå de udfordringer og muligheder,

teknologien bringer med sig. Vi kigger også på de fordomme og synsvinkler, der kan gemme sig i den

kunstige hjerne.

Prompts

Vi dykker ned i kunsten at skabe effektive prompts og optimere kommunikationen med ChatGPT og

andre chatbots. Lær hvordan du stiller de rigtige krav og forventninger for at få de mest relevante

resultater tilbage. Fra sprogleg til rollespil udforsker vi, hvordan du får det bedste ud af din

interaktioner med AI, så du kan løse opgaver og opnå dine mål på en legende og effektiv måde. Kom og

bliv en mester i at tale AIs sprog!

Copilot og resten af AI-slænget

I dag skal vi møde en større del af AI-familien. Vi udforsker forskellige AI-platforme og ser, hvordan de

kan udvide din AI-værktøjskasse. Vi undersøger hvordan AI kan forandre vores hverdag, arbejde, skole

og kommunikationsplatforme. Vi dykker også ned i spændende teknologier som billed-, musik-, tale-,

og video-generering.

Etik

Mette Frederik vil afskaffe alle helligdage ... sådan siger hun i hvert fald i en video, som Dansk

Folkeparti har lavet og delt på deres sociale medier. I denne kursusgang dykker vi ned i fænomenet

deep fakes og diskuterer, hvordan vi håndtere denne teknologi. Vi undersøger de etiske og moralske

retningslinjer, der styrer AI. Forstå de udfordringer, AI medfører, og lær, hvordan vi kan navigere

ansvarligt i en verden med stadig mere avanceret og uigennemskuelig teknologi.

Fremtiden

Hvad byder fremtiden på for AI? Lige nu lever AI i den vilde vesten, hvor fascinerede og skræmmende

fortællinger dominerer overskrifterne. Men hvilke spilleregler gælder egentlig? Vi ser på, hvad vi kan

forvente fra Danmark, EU, USA (og Kina) og AI-virksomhederne selv, og hvordan vi skal navigere i

fremtidens AI-landskab, hvor reguleringer og teknologiske fremskridt vil forme, hvordan vi lever og

arbejder med kunstig intelligens

Underviser: Rasmus Helms
Hold: 44701.

Læs mere på hjemmesiden