Harmonien i Haderslev

Gåskærgade 19, Haderslev

Lørdag den 26. april 2025, 18:00 - 21:00.

Arrangør: TEATERHaderslev



Foredrag

Sikkerhedspolitik i Nordatlanten - set fra Grønland og fra scenekunsten

Foredrag kl. 18:00 ved Tanja Nielsen, leder af Det Grønlandske Hus i Aarhus og forestillingen DET ARKTISKE TOPMØDE kl.19:30 på Harmonien. Tanja Nielsen vil give en indføring i de mange interesser med fokus på de grønlandske udgangspunkter for debatten.

Relationen mellem Grønland og Danmark og sikkerhedsspørgsmålet i Nordatlanten er et af tidens mest aktuelle politiske emner. Kom og bliv klogere på de mange interesser i Grønland, de politiske spørgsmål og få indblik i hvordan spørgsmålene ser ud fra Grønlands perspektiv.

Læs mere om Det Grønlandske Hus i Aarhus https://groenlandskehus.dk/

Efter indføringen og en kort pause ser vi forestillingen DET ARKTISKE TOPMØDE på Harmonien kl. 19.30. Stykket er skrevet af forfatter Kim Leine og skabt af Teater Freeze.

OM FORESTILLINGEN
Topmødet er sat. 24 afgørende timer i verdenshistorien. Fem politiske ledere:-Den grønlandske selvstyrerformand, en russisk oligark, den amerikanske ambassadør, den danske statsminister og en ung grønlandsk aktivist støder sammen i et mildest talt uforudsigeligt forhandlingsrum. Et gidseldrama tager fart, en russisk præsident dør, den danske statsminister er ved at føde, og Grønlands selvstændighed er nøglen til fred, eller er den? Både absurde og voldsomme scener udspiller sig. De fremmødte har et døgn til at skabe en holdbar løsning i et rum tykt af skjulte agendaer og uforløste traumer.

Foredraget arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet Haderslev, og forestillingen DET ARKTISKE TOPMØDE præsenteres af TEATERHaderslev.

TILMELDING til foredrag og forestilling på mail til info@prfrm.dk

Samlet pris for foredrag og forestilling kr. 200.

Entré: 200 kr

Læs mere på hjemmesiden