Arkiv: Overstået event
Roskilde DampRadio

Vestergade 17 1 sal, Roskilde

Torsdag den 23. januar 2025, kl. 17:40.



Andet

Vi cykler for lidt

Emnet i denne udgave af det lokale indslag i Aktuelt i Roskilde ser denne gang nærmere på det forhold, hvordan får vi østsjællænderne til at cykle mere? Lyt: www.dampradioen.dk.

Nu kan borgergrupper, private og offentlige institutioner i Køge-, Roskilde- og Stevns-området få gode ideer ført ud i livet.
GF Fonden åbner i dag for en pulje på i alt 600.000 kroner til projekter, som styrker trafiksikkerheden og får flere op på cyklen.
Hvordan får vi flere østsjællændere til at vælge cyklen, som en sjov, sund og klimavenlig transportform?
GF Fondens Trafiklegat efterlyser trafikprojekter, som på en tryg og sikker måde får alt fra børn til seniorer op på cyklen og giver dem mulighed for at mærke glæden og friheden ved at cykle. GF Fonden
GF Fonden, der sammen med 375.000 medlemmer ejer GF Forsikring, har i en lang årrække givet støtte til forskellige trafikprojekter, der på den ene eller anden måde gør en forskel for trafiksikkerheden i lokalområder.
I 2025 har GF Fondens Trafiklegat særligt fokus på projektansøgninger, som har til mål at fremme cyklismen.
Antal cykelkilometer er faldet
At der er gode grunde til at slå et slag for cyklismen viser også det nationale cykelregnskab.
Danskerne cykler nemlig mindre i dag end for blot 10 år siden, både hvad angår antal cykelture og det samlede antal kilometer.
Hos Cyklistforbundet bekræfter de udviklingen og påpeger, at det særligt er i provinsen, at hverdagscyklismen er ramt.
Det skyldes bl.a. længere afstande til arbejde og uddannelse, og at skolerne centraliseres, så børnene hentes og bringes på vejen, når forældrene pendler.
I 2025 skal GF Fonden uddele i alt 600.000 kroner til lokale projekter. Projektets og beløbets størrelse er ikke afgørende for at komme i betragtning, men der gives ikke midler til kommunale anlægsprojekter.
Det kan fx være projekter, der giver psykisk sårbare mennesker mulighed for at cykle, eller foranstaltninger der gør det mere trygt at cykle til arbejde eller i skole.
Det kan også være tiltag, der lærer børn at cykle i en tidlig alder, eller projekter som giver seniorer mod på at skifte bilen ud med en elcykel.
Med andre ord: Initiativer der forebygger ulykker, fremmer sundhed og mobilitet og som bidrager til den grønne omstilling.
Fristen for at søge GF Fondens Trafiklegat er 28. februar 2025.
Om GF Fondens Trafiklegat:
GF Fonden Trafiklegat er en pulje på i alt 600.000 kroner, som bliver uddelt til flere projekter. For at komme i betragtning til legatet skal man gå ind på www.gffonden.dk og sende en ansøgning med en beskrivelse af projektet.
GF Fondens Trafikkomité udvælger modtagerne af GF Trafiklegat i løbet af foråret og kigger i år særligt efter projekter, der direkte eller indirekte kan få flere børn, unge og voksne op på cyklen på en sikker måde. Der gives ikke støtte til kommunale anlægsprojekter som fx cykelstier, vejbump og lignende.
GF Fondens Trafikkomité består af personer med viden og kompetencer inden for trafik og sikkerhed:
* Lars Binderup Larsen, formand for GF Fondens trafikkomitéen, overlæge i Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital og medlem af Havarikommissionen
* Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør, Rådet for Sikker Trafik
* Anne Eriksson, ingeniør, trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet
* Connie Juel Clausen, trafikplanlægger, Odense Kommune
* Jørgen Krogh Kristoffersen, bestyrelsesformand for GF Fonden
* Michele Westphal, skadebehandler, bilskadeafdelingen i GF Forsikring.

Fri entré