Besøgscenter Langeland, Museet

Østergade 23, Rudkøbing

Søndag den 2. marts 2025, kl. 08-17.



For børn

Fastelavn på Langeland

Fastelavn på Langeland byder på traditioner som tøndeslagning, udklædning og fastelavnsboller - en fest for både store og små!

Fastelavn har sine rødder i den katolske tid, hvor festen markerede starten på 40 dages faste før påske. Navnet "fastelavn" kommer fra det tyske "fastelabend", som betyder "faste-aften". Inden fasten gik i gang, spiste man godt og festede i flere dage.

På Langeland og Strynø fejres fastelavn stadig med glæde og traditioner. Børn klæder sig ud og slår "katten af tønden", en gammel tradition fra 1500-tallet, der i dag handler om fællesskab og sjov. Udklædning, tøndeslagning og fastelavnsboller skaber en festlig stemning, der samler lokalsamfundet og holder traditionerne i live.

Fastelavnsfester med tøndeslagning på Langeland og Strynø:
  • Rudkøbing Kirke - Fastelavnsgudstjeneste og tøndeslagning
    Kom udklædt til kort gudstjeneste med fortællinger og sange. Efterfølgende slår børnene katten af tønden på Hotel Skandinavien og der serveres saft, kaffe, te, fastelavnsboller og er slikposer til børnene.
    Søndag d. 2. marts 2025 14:00-17:00 i Rudkøbing Kirke - voksne 25 kr.


Listen opdateres løbende.
Er dit arrangement ikke med på listen, kan du tilmelde det her.

Køb fastelavnsboller hos bagerne på Langeland

Fastelavnsboller er en uundgåelig del af fastelavnstraditionerne og på Langeland kan du finde lækre varianter hos de lokale bagere. Disse søde lækkerier har rødder i gamle traditioner, hvor man inden fasten nød det bedste pengepungen tillod.

Dagens fastelavnsboller findes i mange versioner: klassiske gærdejsboller med creme, wienerbrødsboller fyldt med flødeskum, eller måske noget helt unikt fra din lokale bager. Kig forbi en af øens bagere og forkæl dig selv eller familien med friskbagte fastelavnsboller.

Kontakt: visit@langelandkommune.dk / (+45) 20 130 250.

Køb/bestil billet