Tadre Mølle - Museum og Naturcenter

Tadre Møllevej 23, Hvalsø

Søndag den 1. december 2024, 10.00 - 16.00.



Marked/byfest

Julemarked på Tadre Mølle

Nu' det jul igen, og så er det tid til julemarked på Tadre Mølle.

Tradition tro byder Tadre Mølles Venner og ROMU til julemarked på den historiske og smukke vandmølle. Første søndag i december kan familie, venner og voksne som børn som altid, få en dejlig adventssøndag med oplevelser for alle.

Møllegårdsnissen har hvilet sig helt siden sidste jul, så det er på tide, at vi får ham ud af fjerene!

Samtidig bugner markedsboderne med alskens håndlavede og unikke kvalitetsprodukter, mens duften fra gløgg, vafler og andet godt spreder sig på møllegårdens område. Vi garanterer gode gaveidéer, stemningsfulde smagsindtryk og julens allerbedste dufte.

Vi glæder os til at byde julen velkommen sammen med jer på den gamle vandmølle i den eventyrlige og naturskønne Elverdamsdal.

Entré: Alm. entré. 35 kr for voksne. Børn og unge under 18 år: Gratis

Læs mere på hjemmesiden