BASbio

Nørregade 58, Brønderslev

Lørdag den 7. december 2024, kl. 20.



Musik

Udsolgt - Ekstrakoncert - Julekoncert med Katrine Muff og Johannes Langkilde

På grund af stor interesse, kan vi hermed offentliggøre en ekstra julekoncert med Katrine Muff og Johannes Langkilde. Ekstrakoncerten er udsolgt.

Kærligheden til musikken, fortællingen og fællesskabet er i centrum, når Katrine Muff og Johannes Langkilde byder på en koncertoplevelse fyldt med julemusik og fællessang. Publikum kan se frem til ikke bare at lytte, men også synge med på en samling af traditionelle julesange fra nær og fjern, elskede højskolesange og ikke mindst duoens egne favoritter fra den danske musikskat.

Om de kommende koncerter udtaler Katrine Muff og Johannes Langkilde: "Vi ser hvert år frem til December, for det er en varm oplevelse at besøge kirker og spillesteder landet over. At så mange år efter år kommer til vores julekoncerter, fylder os med både stolthed og glæde, og vi er i fuld gang med at sammensætte et program fyldt med julemusik, som vi elsker. Vi glæder os allerede til jul."

Johannes Langkilde er kendt som TV-vært gennem næsten 20 år, tidligere korrespondent i USA og forfatter til flere bøger. Som pianist og trompetist har Langkilde altid været hjemme i musikken, med et fundament i jazzen.

Katrine Muff er foruden at være artist, komponist og korleder, desuden kendt som radiovært og tv-vært og sangcoach. Katrine har sine musikalske rødder i de danske salmer og Højskolesangbogen, hvor hun selv har fået optaget 5 af sine egne kompositioner. Hun trækker som solist på sit fundament i den danske pop-, vise- og højskoletradition.

Som duo er Katrine Muff og Johannes Langkilde blandt andet kendt som værter på det populære DR-program "Fællessang".

Entré: 275 kr

Køb/bestil billet Søg filmspilletider