Dexter

Vindegade 65, Odense C

Torsdag den 16. januar 2025, kl. 20.



Musik

Mass

Mass er et band i tæt kontakt med dets grænsesøgende natur. Bandets tre unge musikere fra henholdsvis Hylke og Lemvig stræber målrettet efter at betræde urørt terræn i musikken.

De eksperimenterer og sætter jazz i en moderne kontekst, gennem deres komposition og klang. På et kompositorisk plan leder musikken efter åbne rum mellem formleddene, hvor intimitet og intention blomstrer. Klangligt finder kontrabassen, saxofonen og de nære, sydende trommer sammen i en ligeværdig og energisk kommunikation. Gennem bandets moderne lyd ønsker Mass at præsentere musikkens ekstremitet og vildskab, dens samtidige skrøbelighed til så bredt et publikum som muligt. I 2022 var bandet højaktuelt med udgivelsen af debut-EP'en "shitpigeon" indspillet i Finland Studio. Udgivelsen bliver cementeret med en solid release-turné i hele Danmark og er siden blevet nomineret til DMA Jazz i kategorien "Årets Nye Navn". Generelt søger Mass musik, der først og fremmest er kompromisløs og ærlig. Musik med et sandfærdigt budskab er sjældent udelukkende pænt. Bandet ser det hårde og rå som værende tilsvarende stærkt og smukt som det umiddelbart pæne. I deres kompromisløse kompositioner søger Mass væk fra det polerede. Denne søgen efter ærlige idéer kommer til udtryk i stærke og vilde bevægelser såvel som i det stilfærdige og skrøbelige. Udtrykket er både basalt og intellektuelt stærkt. Denne modsætning er ikke den eneste man kan finde i gruppens dna. At opleve Mass kan være hårdt og blødt. Musikken er målrettet og søgende. Kompositionerne er stædige og rækker samtidigt ud i snoede, uvisse bugtninger. Det er svært at beskrive lyden af Mass uden at det modsatte vil være akkurat lige så sandt. Musikken er uformelig, mangefarvet, elastisk og stærk. Deraf navnet.

Entré: 130 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet