Sct. Catharinæ Kirke og Kloster

Sct. Catharinæ Plads 4, Ribe

Onsdag den 31. juli 2024, kl. 19-20.



Klassisk

Sommerkoncert #1 med Kyiv Kammerkor

Det var en FANTASTISK koncert, som koret gav tilbage i 2022 - så imponerende, at mange efterfølgende kom hen og sagde: "bestil dem igen, så vi kan invitere vores venner med!". Og nu kommer de til Ribe igen!

Kiev Kammerkor er dannet i 1990 og er hovedstaden Kyiv's officielle kor, lønnet af Kulturministeriet der. Det består af 21 sangere, alle uddannede på konservatorier i Ukraine.
Allerede tilbage i 2006 gav koret sin koncert nr. 1000 og koret har vundet et utal af priser i diverse konkurrencer, og listen over festivaler, som koret har deltaget i, er meget lang og imponerende.
Repertoiret omfatter stort set al slags musik, men ved denne koncert er det primært kirkeligt og folkeligt musik der er på programmet. Under den folkelige del, plejer koret at have flotte folkedragter på, og det er i det hele taget imponerende at se og høre koret optræde.
Koncerten i Ribe bliver den første koncert i en lang række af koncerter i Danmark, som det berømte kor giver.
Efter koncerten er menighedsrådet vært ved et glas vin/juice.

Entré: 100 kr

Køb/bestil billet