Hørsholm Bibliotek

Bibliotekstorvet 1, Hørsholm

Torsdag den 19. september 2024, kl. 17-18.



Andet

Infomøde: mere biodiversitet i Kulturhus Trommen

Vi har brug for dig til et nyt, grønt område i byens hjerte.

På Hørsholm Bibliotek og i hele Kulturhus Trommen arbejder vi siden 2024 aktivt med FNs Verdensmål. Vi har besluttet at blive et certificeret verdensmålsbibliotek. Det betyder, at vi vil prioritere klima og bæredygtighed i arrangementer og andre aktiviteter fremadrettet, og vi ønsker at inddrage Hørsholms borgere som aktive deltagere. Læs mere her.

Vil du være med?
Har du grønne fingre og er du interesseret i biodiversitet? Synes du det kunne være spændende i fællesskab med andre at skabe og holde et grønt område i byens hjerte? I efteråret 2024 starter vi et projekt op, hvor vi vil beplante et mindre område rundt om Kulturhus Trommen i samarbejde med kommunens 'Vild med vilje'-konsulent og med støtte fra Nordea-fonden. Vi har brug for din hjælp til at anlægge og vedligeholde dette lille stykke natur.
Vi afholder infomøde om projektet torsdag den 19. september kl. 17 på Hørsholm bibliotek hvor vi giver en kop kaffe eller te. Alle er velkomne! Tilmeld dig til tovholderne på FrivilligTrommen@horsholm.dk inden d. 18. september.

Vi glæder os og håber du har lyst til at være med!

Projektet støttes af Nordea Fonden

Læs mere på hjemmesiden