Læsø Kunst og Kultur

Tørkerivej 13, Læsø

Lørdag den 22. juni 2024, kl. 19.



Foredrag

Artist Talk med Gitte Villesen og Lone Leth Larsen

I mange år arbejdede Gitte semi-dokumentarisk, og lod værkerne være baseret på møder med en række forskellige mennesker. Men siden 2016 har hun tilføjet en metode til sin praksis.

En metode, hvor hun har vendt blikket indad og stillet sig selv mange af de spørgsmål, hun plejede at stille andre. Resultatet er en serie af associative videofortællinger.
Værkerne er en udforskning af skrøbelighed som en fysisk tilstand - en krop og et
sind, der skiftevis samler sig og falder fra hinanden. Det er også en udforskning af
muligheden for forandring i én selv såvel som i ens umiddelbare omgivelser og i
samfundet. Det er en udforskning af mulighederne for at bevare en nænsomhed og
et nærvær og samtidig være i stand til at bide fra sig.
Resultatet er ofte en videoinstallation med en eller flere videoer samt forskellige
andre elementer som for eksempel modeller, tekstil og fotografi.

Collagerne er bygget op af en lang række elementer og fragmenter som arkivmateriale, studieoptagelser, litterære genfortællinger og citater fra f.eks. feministisk science fiction.

Værkerne samler temaer og vidensområder, som ikke er direkte relaterede, men som er forbundet associativt.

Det er kendetegnende, at værkernes endelige form og fokus bliver fundet undervejs, så det er utroligt svært at beskrive, fordi det kan ændre sig undervejs.

Entré: 100 kr

Foto(s):
Gitte Villesen.