Oplev abstrakt kunst og skulpturer i forskellige stenarter.
Hanne Sie arbejder med maleri, akvarel, grafik, og skulptur.
Hun er optaget af at omsætte sine oplevelser og tanker til abstrakte koloristiske arbejder. Vigtigt for hende er samspillet mellem farverne og formerne som hun forsøger at opnå ved at bruge farvekontraster i velafgrænsede felter i kompositioner, hvor værkets elementer og helhed kan sammenlignes med musikharmonier eller lyriske klange, og hvor udtrykket er som et universelt sprog uden ord. Hanne Sie arbejder også med ord og har udgivet de 5 illustrerede digtsamlinger "Lyksalige Forbandelser", "Når Solen Synger", "Vinterdun", "Lyse Dage og Nætter" og "Café Crème".
På udstillingen viser Hanne Sie mindre og større malerier og akvareller samt pigment prints; - en moderne grafisk teknik, som hun anvender til sine originale, nummererede og signerede tryk i meget små oplag. Her er værkerne skabt med hånden i et tegneprogram på computeren og derefter trykt på specialbehandlet papir på en inkjet storformat printer.
Hanne Sie har udstillet censureret i Danmark og internationalt. Hendes værker kan ses på flere museer i Danmark og Europa. Hanne Sie er medlem af Billedkunstnernes Forbund (BKF), Danske Grafikere (DG), Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS), Fyns Grafiske Værksted (FGV) og Kunstnersammenslutningen AURORA.
På basis af en tredimensionel opfattelse arbejder Joseph Salamon gennem skitser og tegninger på at udkrystallisere et forenklet resultat. Han forestiller sig, at værket er placeret i den natur, der omgiver os. Gennem denne proces kan han abstrahere fra det engang så naturalistiske udtryk til et mere surrealistisk udtryk.
Joseph Salamon vælger sine materialer; bronze, sten eller træ efter hvad der passer bedst til opgaven og til det udtryk, der ønskes. På udstillingen viser Joseph Salamon mindre skulpturer i forskellige stenarter.
Joseph Salamon er en velkendt kunstner. I Danmark ses hans monumentale værker i mange byer. Han har bl.a. udført bronzeskulpturen "Vækst", som stod ved Posthuset ved Banegårdspladsen i Vordingborg, og som i den nærmeste fremtid skal placeres ved det nye Rådhus. Hans arbejder kan ligeledes ses i museer over hele verden, og spænder fra store monumentale arbejder til mindre skulpturer og grafiske tryk.
Joseph Salamon er akademiuddannet og er medlem Kunstnersamfundet, af Dansk Billedhugger Samfund (DBS) og Billedkunstnernes Forbund (BKF).
Fernisering fredag d. 17. januar kl. 16.
I samarbejde med Kunstforeningen Vordingborg
Læs mere på hjemmesiden