Arkiv: Overstået event
Koldinghus

Koldinghus 1, Kolding

Søndag den 24. november 2024, 14:00 - 16:00.



Gymnastik/aerobic

Yoga i Kirkesalen

Søndag 24. november byder vi indenfor til en eftermiddag i selvforkælelsens tegn med yoga og klang i Kirkesalens historiske omgivelser.

Trænger du også til at forkæle dig selv med yoga, meditation, lydbad og afslapning? Tag med til denne yogasession i Kirkesalen, hvor der også spilles på skåle, gong og andre instrumenter, der til sammen kan bringe dig på en meditativ rejse med afslapning og ren væren.

Du vil blive guidet i yogaens stillinger, hvor krop og sind vil forenes med blidhed og varme. Det vil være enkle stillinger, hvor alle kan være med.

Underviserne Conni Einfeldt og Anette Bygum vil forkæle dig med harmoniserende klange og til afslutning byde dig på en sund snack.

Praktisk information
Hvornår: Søndag 24. november kl. 14.00-16.00
Hvor: Kirkesalen
Pris: 395 kr. Billetten giver også adgang til resten af museet.

Medbring selv yogamåtte/underlag, et tæppe og evt. øjenpuder/tørklæde. Kom i behageligt og varmt tøj, som du kan bevæge dig i.

Køb billet her.

Om underviserne
Conni Einfeldt bor i Kolding og er uddannet psykoterapeut, personlig træner, massør og kok. Derudover er hun certificeret MBSR-lærer (Mindfulness-baseret stressreduktion) fra Aarhus Universitet. Conni afholder løbende kurser i bl.a. antiinflammatorisk livsstil, tilbyder sparring til private i at optimere en sundere hverdag og afvikler kurser til virksomheder og deres medarbejdere.

Anette Bygum er hudlæge med egen praksis og professor ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Hun har taget uddannelser indenfor klangterapi og massage, mindfulness, narrativ medicin og coaching.

Pris: 395 kr