Konfirmandhuset Ledøje

Flodvej 73, Smørum

Tirsdag den 20. august 2024, kl. 14.



Andet

Salmeblokfløjter

Drømmer du om at lære at spille på blokfløjte, eller kan du allerede spille lidt og gerne vil blive dygtigere, har du nu muligheden i Konfirmandhuset i Smørum.

Her i foråret har vi startet et blokfløjtehold for nybegyndere, som er børn fra 2. klasse og opefter, og et hold for fortsættere. Vi lærer noder, synger, lærer nye toner, bruger ørene og bliver gode sammen. Det er gratis, har menighedsrådet besluttet. Vi havde vores debut ved friluftsgudstjenesten 2. pinsedag, hvor vi spillede sammen med kirkernes kor "Med På Noderne". Et mål er at spille en masse salmer. Vi håber at komme til at optræde ved flere gudstjenester, julearrangementer og andet. Du kan være med fra den 20. august 2024. Tirsdage klokken 14.00 øver blokfløjtebegyndere (fra 2. klasse og op efter) Tirsdage klokken 15.00 øver blokfløjtefortsættere (ingen øvre grænse) Tilmelding til kommende sæson til Smørum og Ledøje kirkers kontor i Konfirmandhuset, Flodvej 73E i Smørumnedre, på telefon 44651179 tast 2, e-mail holm@km.dk eller personligt fremmøde mandag-fredag klokken 9-13. Vores lærer er Inger Eibye, kontaktinfo SMS til 28718690.

Læs mere på hjemmesiden