Center for Mental Sundhed

Mimersgade 41, København N

Torsdag den 6. marts 2025, kl. 19-21.

Arrangør: Bedre Psykiatri København



Foredrag

Når psykisk sygdom rammer familien - en personlig fortælling om håb

Peer Mikkelsen er foredragsholder for Pårørende PeerSpektiv, som han har startet for at bryde tabu om handicap, såvel synligt som usynligt handicap, og psykisk sygdom.

Han arbejder som nattevagt på Autismecenter Syd i R ødekro, som er et bosted for voksne med diagnoser indenfor autismespektret.

Derudover har han i en årrække været aktiv i bestyrelsen for lokalafdelingen af pårørendeforeningen Bedre Psykiatri i Sønderborg, hvilket giver ham en god indsigt i, hvilke udfordringer de pårø rende st år i. Desuden er Peer Mikkelsen selv pårørende og fortæller i sit foredrag om, hvordan det har påvirket ham og familien.

Pårø rende PeerSpektiv - Handicap
Der er en voksende ulighed i behandlingen af personer med handicap og problemet er stigende og vil blive større i fremtid med indførsel af ny handicap-aftale, som er lavet med det fortegn at spare på udgifterne til mennesker med handicap. Vi har brug for en holdningsændring om mennesker med synligt og usynligt handicap og psykisk lidelse og sygdom. Der er brug for, at vi sammen kan bryde tabu.

Ditte Roth Hulgaard, Læge, Børne og Ungdomspsykiatri udtaler på baggrund af et foredrag på Odense Psykiatriens Forskningsdag 2021, på Trinity, Fredericia :

" Peer kan som far til en tidligere psykiatrisk patient give vigtige pårørende perspektiver og refleksioner på mødet med behandlersystemet og på livet med psykisk sygdom i familien. Samtidig har Peer en særlig livsbekræftende historie at fortælle, der kan indgyde håb til patienter og deres familier."

Peer Mikkelsen fortæller om sin nu voksne søn, som blev ramt af psykisk sygdom, og hvordan familien brød igennem muren af tabuer, for at genfinde balancen i livet. For hele familien ramte muren, da sønnen blev ramt af psykisk sygdom. Hvordan genfinder man perspektivet i livet? Hvordan klarer man at sende sit barn på et behandlingshjem? Hvordan kan vi være med til at fjerne tabu omkring psykisk sygdom, som så mange rammes af? Peer Mikkelsen fortæller, hvordan han og familien har oplevet det.

Det er en solstrålehistorie og en fortælling om recovery, som Peer Mikkelsen fortæller, men sådan har det ikke altid været. Der var tidspunkter undervejs, hvor Peer Mikkelsen og familien ramte muren. For det er ikke kun den, der rammes af psykisk sygdom, der får rystet sin verden. Det gør de pårørende også. Det handler blandt andet om afmagt og skam, og om hvordan man genfinder balancen i livet. Fra at stå alene til at finde et fællesskab, hvor man kan låne håb og give håb til hinanden. En historie om recovery.

I forlængelse af foredraget vil vores erfarne facilitator, Jørgen Juul Jensen, fortælle om vores kommende 'mandegruppe', der starter den 12. marts 2025. Derudover kommer Johan, tidligere deltager i mandegruppen og fortæller om sine erfaringer om at gå en mandegruppe.

Køb/bestil billet