Ringsted Sportscenter

Tværallé 8, Ringsted

Torsdag den 21. november 2024, kl. 19-21.

Arrangør: LOF Kursuscenter Øst



Foredrag

Gratis - formandsskabet for EU m/europaminister Marie Bjerre og forholdet til USA

Kom og mød europaminister Marie Bjerre (V) og hør om opgaverne med formandsskabet for EU, som Danmark overtager 1. juli 2025.

Danmark får med formandskabet en unik mulighed for at bidrage til, at EU leverer på de vigtige dagsordener, som præger Europa lige nu

Snart ved vi også hvem der bliver USAs næste præsident, som vi få stor indflydelse på mellem Europa og USA. Denne aften har vi derfor også inviteret Matias Seidelin, journalist og ekspert i USA og udenrigspolitik, til at fortælle om situationen i USA efter valget og forholdet til EU. Det amerikanske valg er en skæbnestund for både USA og Europa. Den amerikanske udenrigs- og sikkerhedspolitik har siden Anden Verdenskrig spillet en afgørende rolle for Europas sikkerhed. Men ledende republikanere med Donald Trump i spidsen har sat spørgsmålstegn ved USA's rolle i bl.a. Nato. Også demokraten Kamala Harris spås at vende den amerikanske udenrigspolitik mere hen mod Asien. Hvad betyder det for Europa og Danmarks og Europas sikkerhed? Det er spørgsmålet, som forfatteren og den tidligere USA korrespondent Matias Seidelin, denne aften, vil forsøge at give et svar på efter præsidentvalget.

Europaminister Marie Bjerre vil fortælle om, hvad EU-formandskabet betyder i praksis, når Danmark i seks måneder overtager det roterende formandskab for Rådet for den Europæiske Union. Formandskabslandets opgaver indebærer bl.a., at danske ministre leder Rådets møder, at prioritere hvilke sager, der skal fremmes, og repræsentere Rådet over for de andre EU-institutioner i løbet af formandskabsperioden

Hele Europa-Kommissionen forventes at besøge Danmark i begyndelsen af formandskabet, ligesom der vil blive afholdt embedsmandsmøder, konferencer og andre arrangementer i det halve år, formandskabet strækker sig over (fra den 1. juli til den 31. december 2025). Det er 8. gang, at Danmark vil have formandskabet. Sidste gang var i 2012.

Der er nu under et år til, at Danmark den 1. juli 2025 overtager EU-formandskabet og forberedelserne er i fuld gang. Formandskabet udgør den største udenrigspolitiske opgave for Danmark i dette årti og er en unik mulighed for at være med til at skabe resultater og præge dagsordenen i EU og samtidig fortælle Europa mere om Danmark og vise landet frem. Regeringen planlægger derfor et ambitiøst dansk formandskabsprogram.

I forbindelse med EU-formandskabet vil der være omfattende mødeaktiviteter på dansk jord. Konkret planlægger regeringen med 15 møder mellem EU-landenes ministre, såkaldte uformelle ministermøder, der vil foregå i Danmark. Det er en mulighed for i uformelle rammer at sætte fokus på prioriterede sager for dansk EU-formandskab. Der er indgået kontrakt med følgende fire konferencesteder om de fysiske rammer for de uformelle ministermøder:

Aalborg Kongres & Kultur Center
Forum Horsens
MCH Herning Kongrescenter
Forum CPH, Frederiksberg

Program:
19.00-19.05 Velkommen
19.05-19.20 EU-formandskabet - Hvad indbefatter det rent formelt, politisk og praktisk?
19.20-19.35 De store sager vi forbereder os på - Hvad ved vi der venter af store / interessante sager i formandsperioden?
19.35-20.00 Italesættelse af DK mærkesager - Debat med tilhørerne om hvad et DK formandskab har mulighed for at italesætte - forskellige relevante områder og muligheder
20.00-20.30 Forholdet imellem USA og EU med journalist Matias Seidelin, forfatter og ekspert i USA og udenrigspolitik
20.30-20.50 Debat og spørgsmål
20.50-21.00 Afsluttende refleksion fra ministeren

Alle er velkomne. Tilmelding er gratis.

Arrangementet er et samarbejde mellem LOF og Venstres lokale Europaudvalg i Region Sjælland. Arrangementet er bl.a. finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Matias Seidelin har netop udgivet bogen

'Game Over There', hvor han tager læseren med på en personlig rejse til de steder i Amerika, du aldrig hører om. Du får en indsigt i en dybt splittet og falmet nation, der for de fleste europæere er uforståelig eller helt ukendt

Hold: 41242801.

Læs mere på hjemmesiden