Arkiv: Overstået event
Christians Kirke

Strandgade 1, København K

Søndag den 15. september 2024, kl. 16.



Verdensmusik/Latin

Puccini mindekoncert

Mindekoncert i anledning af 100 ÅRET FOR GIACOMO PUCCINIS DØD NOV. 1924. I anledning af 100 året for den elskede opera komponist Giacomo Puccinis død kan høres værker fra hans ungdom og også fra hans sidste tid.

Puccini, der stammede fra en familie af kirkemusikere, blev født i Lucca i Norditalien i 1858 og studerede på det stedlige "Instituto musicale Paccini" fra 1874-80 samtidig med virke som organist.

Messa di Gloria er hans første, største og eneste kirkemusikværk. Skrevet i to perioder i 1878 og 1880 . Opført første gang i Lucca som led i en gudstjeneste i juli 1880. Værket fik megen ros, men da Puccini havde besluttet at forlade sin fødeby og ikke ville fortsætte familie traditionen som kirkemusikker, gik værket i glemmebogen. Først i 1952 blev det genfundet og er siden da blevet opført talrige gange over alt i verden.

Lidt utraditionelt er der kun to solister: tenor og bas.

Vi opfører en version for kammerorkester og stort kor, der virkelig kommer på prøve i de mange og store korsatser.

Før Messen opføres et værk for strygeorkester Chrisantemi som Puccini komponerede til minde som en vens bortgang. Et inderligt bevægende værk.

Koncerten rundes af med noget af det allersidste Puccini skrev, nemlig et "medley" over tredje akt af operaen Turandot centreret om en af de måske mest kendte tenor arier : Nessun Dorma

Solisterne er den italienske stjerne tenor Gianlucca Zampieri og var egen dansk/norske Lars Fosser.

Begge har i denne opera sæson sunget og synger markante roller på den europæiske operascene.

Samt sopranen Julia Bielefeldt, der markerer sig med 5 takter som Turandot i finalen.

N.B. koncertkor og orkester medvirker under ledelse af Niels Borksand.

Entré: 175 kr