Frederiksberg Hovedbibliotek

Solbjergvej 23, Frederiksberg

Lørdag den 14. september 2024, kl. 10.30.



Andet, Børn

Workshop med makkerparret bag Miras dagbog

Tag hele familien med til en kreativ workshop, hvor I kan møde forfatter Sabine Lemire og illustrator Rasmus Bregnhøi - makkerparret bag Miras dagbog.

Vi fejrer åbningen af vores efterårsinstallation "Dette er ikke en dagbog" med en kreativ workshop for hele familien. Her kan I møde Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi, der står bag de populære bøger om Mira.

Er I vilde med bøgerne om Mira, eller elsker I at tegne, skrive og være kreative? Så er denne workshop lige noget for jer!

Vi begynder med en kort introduktion til vores nye installation om dagbogsgenren, som forhåbentlig vil inspirere både børn og voksne. Herefter kan I udforske installationen sammen.

Fra kl. 11 til 12.30 vil Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi dele deres erfaringer med at skabe Mira-universet. De giver tips og inspiration til, hvordan I og jeres barn kan begynde at tegne og fortælle jeres egne historier.

Måske får I lyst til at skrive en personlig dagbog? Eller opfinde en helt ny karakter?

Arrangementet er en del af vores efterårstema om dagbøger. Gennem installationen og de tilhørende workshops vil vi gerne inspirere børn og unge til at udtrykke deres liv og hverdag gennem ord og billeder - inspireret af de illustrerede dagbøger.

Entré: 0,0 kr

Køb/bestil billet