Vor Frelsers Kirke

Sankt Annæ Gade 29, København K

Onsdag den 4. september 2024, kl. 19:30.

Arrangør: Copenhagen Baroque Festival



Klassisk

Heavenly Harmony - Opening Concert / Copenhagen Baroque Festival 2024

Oplev den eminente franske baryton Marc Mauillon i en koncert dedikeret til musikkens helgen, Sankt Cæcilia. For hvad er livet, uden musik?

Oplev den eminente franske baryton Marc Mauillon i en koncert dedikeret til musikkens helgen, Sankt Cæcilia. For hvad er livet, uden musik?

Sammen med det sublimt klingende barokorkester, Arte dei Suonatori, begiver vi os ud på et eventyr med musikalske fortegn. Programmet indeholder både festlige fanfarer, hengiven taknemmelighed og storslået hyldestmusik. Hjertelig velkommen til åbningskoncerten på årets Copenhagen Baroque Festival!

Heavenly Harmony, Opening Concert
Onsdag den 4. september kl. 19.30
Vor Frelser Kirke
Musik af Georg Friedrich Händel og Henry Purcell - bl.a. uddrag fra de kendte og smukke værker Alexander's Feast og Ode for St. Cecilia's Day.
Medvirkende: Marc Mauillon (baryton, Frankrig) og Arte dei Suonatori (Polen)
Entré: 200 kr / 50 kr for studerende og unge under 18 år

_________

Om Copenhagen Baroque Festival
Når vi lytter til musik, forestiller vi os ofte billeder og historier for det indre øje. Musikken sætter os fri i spillet mellem virkelighed og fantasi. Men hvordan lytter vi, hvad fanger øret og hvordan finder vi frem til historierne?

Med årets tema 'Musical Stories' vil vi invitere jer til at slippe fantasien løs og skabe jeres egne fantastiske fortællinger undervejs i musikken. Nogle af koncerterne bliver ledsaget af tekstoplæsning, som sammen med musikken er med til at skabe associationer og inspiration, og som vi håber bringer lytteren helt ind i sin egen private verden mellem virkelighed og fantasi.

Copenhagen Baroque Festival finder sted til september i indre by i København og byder indenfor til helt særlige koncertoplevelser med danske og internationale barokmusikere. Alle koncertstederne er historiske og smukke rum i byen, som supplerer musikken på smukkeste vis, og vi glæder os til at byde jer indenfor i Riddersalen på Rosenborg Slot, i Rundetaarns Bibliotekssal, i den imponerende Trinitatis Kirke, Vor Frelser Kirke med det smukke spir og Reformert Kirke, som mange passerer dagligt men sjældent kommer ind i.

Gå på opdagelse i programmet, der rummer storslåede orkester- og korkoncerter, intime solistkoncerter, musikandagter og meget mere.

Festivalen er startet og drives af soloblokfløjtenist Bolette Roed. Initiativet er udsprunget af kærligheden til barokmusikken og ønsket om at skabe møder mellem forskellige musikere, ensembler og solister på tværs af landegrænser og generationer, og lade musikken blomstre i nye konstellationer. Festivalen har et mangeårigt samarbejde med Arte dei Suonatori, der er et af de første barokorkestre i Polen og som spiller med en helt særlig sjæl, klang og nerve. Hertil inviteres solister, kor og forskellige ensembler, og hvert år sammensættes festivalens program med udgangspunkt i et større tema.

Copenhagen Baroque Festival finder sted d. 4-8. september 2024 i Trinitatis Kirke, Rundetaarn, Rosenborg Slot, Vor Frelser Kirke og Reformert Kirke. Kom med og oplev de skønneste barokkoncerter i København!

_____

I år kan du købe en partoutbillet, som gælder til alle festivalens koncerter med undtagelse af de to koncerter på Rosenborg Slot lørdag og søndag eftermiddag. Til disse koncerter, skal der købes separate billetter.
Vi tilbyder desuden rabat til studerende og børn under 18 år, der kommer ind til bare 50 kr. Ligeledes er de to koncerter på Rosenborg Slot undtaget.

Entré: 200 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden