Tjørnegårdsskolen

Hyrdehøj 3, Roskilde

Torsdag den 20. marts til torsdag den 3. april 2025, 3 mødegange kl. 17-20.30.

Arrangør: LOF Kursuscenter Øst



Undervisning

Rundt om bælgfrugterne (x3)

De officielle danske klimakostråd anbefaler at vi spiser 100 g bælgfrugter om dagen, men det kniber med inspirationen for de fleste danskere, der i gennemsnit spiser 2 g om dagen.

Bælgfrugter har et højt indhold af protein, kostfibre, vitaminer og mineraler og har samtidig et lavt klimaaftryk

På dette hold skal vi rundt om bælgfrugterne på tre aftener, hvor hver aften er dedikeret til hhv. bønner, linser og ærter. Vi skal lave alverdens retter af bælgfrugter, såsom gryderetter, pastaretter, brød, dips, snacks, desserter og meget mere.

1: Bønner
Kan du variere en hel buffet med kidney-, lima-, cannellini- og edamamebønner samt sorte og hvide bønner? Du får inspiration til hvordan hele måltider kan sammensættes, når vi laver forskellige retter som gryderetter, spreads og kager.

2: Linser
Kender du til puy-, beluga-, grønne og røde linser? På dette kursus lærer du de forskellige linser at kende, når vi skal lave en hel buffet bestående af bl.a. grøntsagsfrikadeller, brød og desserter.

3: Ærter
Mød den klassiske grønne frostært, gule og grønne flækærter, kikærter og Ingrid ærter, når vi samler en buffet af bl.a. supper, salater og snacks. Få viden og inspiration til at inddrage flere ærter i din mad

Se også Livs andre workshops

her.

Er du vild med smag, gastronomi og madoplevelser, kan du med LOFs koncept 'Bag om smagen' finde aktiviteter i hele Danmark under holdtag:bagomsmagen

Du har også mulighed for at finde specifikke oplevelser under fem kategorier i 'Bag om smagen', fx rundvisninger, smagninger, master classes, food talks samt natur- og sanketure. Dette arrangement hører under holdtag:masterclasses

Underviser: Liv Teilmann Nielsen
Hold: 40251214.

Læs mere på hjemmesiden