Statens Naturhistoriske Museum

Øster Voldgade 5-7, København K

Fredag den 14. februar 2025, kl. 17-18.30.



Omvisning

Valentinsdag - den dyriske kærlighed

På valentinsdag fejrer vi romantikken og kærligheden med en særlig rundvisning i udstillingen 'Vilde vidunderlige verden'. Kom med når vi dykker ned i alt fra bierne og blomsterne til køn, seksualitet og formering i dyreriget.

På rundvisningen ser vi nærmere på nogle af de traditioner, der er forbundet med valentinsdag. Undervejs møder vi en række dyr, genstande og fortællinger, der kan gøre os varme i kinderne eller få os til at fnise lidt genert - og nogle, der forbindes med med bl.a. frugtbarhed, fallossymboler og elskovsmidler.

Hvis du synes, at en buket blomster og en æske chokolade til valentinsdag er lidt 'last year', så tag med på en anderledes rundvisning i kærlighedens tegn - med penisknogler, numsenødder, karakteristiske parringsritualer og meget mere fra vores vilde vidunderlige verden.

Billetten giver samtidig fri adgang til museets øvrige udstillinger på dagen for rundvisningen inden for almindelig åbningstid.

PRAKTISK INFORMATION

Varighed: 1½ time.

Gæster: Der kan være op til 20 deltagere på en rundvisning. Rundvisningen henvender sig til voksne.

Mødested: Hovedindgangen til Statens Naturhistoriske Museum, Øster Voldgade 5-7, 1350 København K. Billetten skal vises ved fremmøde.

Tilgængelighed: Kørestolsbrugere kan godt deltage i rundvisningen. Giv os venligst besked på forhånd via rundvisning@snm.ku.dk, så vi kan tage bedst muligt hensyn

Købsbetingelser: Det er under normale omstændigheder ikke muligt at bytte eller refundere billetter til rundvisningen. Skulle arrangementet blive aflyst, får du direkte besked via mail fra Billetto, og vi refunderer automatisk billetprisen

FLERE OPLEVELSER

Se flere rundvisninger, arrangementer og events på museet og i Botanisk Have

Entré: Fra 110 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden