Arkiv: Overstået event
Koncertkirken, Blågårds Plads

Blågårds Plads 6A, København N

Fredag den 11. og lørdag den 12. oktober 2024, kl. 19-23.



Klassisk

Baroktoberfest: Partout

Baroktoberfest 2024.

Fortryllende barokmusik, indbydende atmosfære, fællesspisning og fællessang - alt dette kan du opleve til Camerata Øresund til Baroktoberfest - en festlig og stemningsfyldt festival, hvor barokmusikken får lov at blomstre i hjertet af København. I weekenden d. 11. og 12. oktober 2024 danner Koncertkirken ramme for et forrygende program fyldt med musikalske oplevelser, der spænder fra sublim dinnermusik til engelske pub-hits fra barokkens gyldne æra.
Baroktoberfest er for alle - om du er dedikeret barokelsker, nyder klassisk musik, eller blot er nysgerrig på nye oplevelser. Festivalen byder på en unik kombination af koncerter, fællesspisning og workshops, hvor publikum inviteres med ind i musikkens verden på tæt hold. Med Bretzels i hånden og en uformel stemning, er der rig mulighed for at nyde en aften fyldt med både musik og socialt samvær.
Årets program indledes fredag aften med en gastronomisk oplevelse, hvor Telemanns Tafelmusik serveres side om side med et lækkert måltid. Senere på aftenen kan du lade dig forføre af den norske stjernesopran Berit Norbakkens himmelske stemme i et program der spænder fra dansante rytmer i værker af Monteverdi og Merula til kantater og koncerter af højbarokkens elskede mester: G.F.Händel.
Kl. 19:00 Tafel-musik: Mad og musik!
En sublim fusion af mad og musik venter publikum til Baroktoberfests åbningskoncert. Her kan publikum forkæles med et lækkert måltid mad mens Camerata Øresunds musikere lægger ud med Telemanns Tafelmusik -ægte dinnermusic fra barokken! En helhedsoplevelse hvor vi i fællesskab nyder både mad og musik som forstærker hinanden på bedste vis.Kl 20.30 La Musica
Den norske stjernesopran Berit Norbakken guider os gennem et inderligt program, der spænder fra dansant tidlig barok til højbarokkens henrivende toner. Vi indleder med et møde med musikkens gudinde, La Musica, fra Monteverdis opera L'Orfeo. La Musica trøster bekymrede hjerter, varmer selv de koldeste sjæle og fortryller dødelige ører. Dette budskab tager vi til os, når vi fortsætter med de smukkeste arier og chaconner af komponister som Merula, Marini og Sartorio. Aftenen afrundes med en følelsesladet rejse i værker af en af barokkens mest elskede mestre: G.F. Händel. Med himmelske soprantoner, der formidler både glæde og sorg, håber vi på en aften i La Musicas fortjeneste: "I am Music, who in sweet accents, Can make peaceful every troubled heart, And so with noble anger, and so with love, Can I inflame the coldest minds."

Lørdag byder på et spændende dyk ned i Christoph Graupners musikalske univers. Graupner, der er en glemt barokstjerne, bliver i denne koncert trukket frem i lyset med både instrumentale værker og kantater, i selskab med det anerkendte engelske vokalensemble Fieri Consort. Aftenen rundes på festlig vis, når Koncertkirken forvandles til en 1700-tals engelsk pub. Der leder Fieri os igennem populære kærligheds-og klagesange og til sidst inviteres alle til at synge med på en af de bedste barokpub-hits. Hvis du har lyst til at varme røsten op, kan du med fordel deltage i fælles øvning inden koncerten!
Kl. 19.00 Graupner - bedre end Bach?!
Komponisten Christoph Graupner er en af barokkens glemte stjerner. Han har længe kun været kendt for at vinde over Bach i konkurrencen om stillingen som kantor ved Thomaskirken i Leipzig. Men han takkede nej og banede vejen for at J.S.Bach kunne tiltræde stillingen. Graupner kommer dog ikke til sin fulde ret ved at kun blive husket for denne handling fordi han skrev op til 2000 værker med alt fra opera og kantater, til symfonier og kammermusikværker - fantastisk musik som i højere grad fortjener at blive ført frem i lyset. Nu dykker Camerata Øresund ned i Graupners musik og opfører instrumentale værker samt nogle af hans festlige kantater sammen med det engelske vokalensemble Fieri consort. Glæd jer til at opdage sjældent hørt musik af en komponist som i barokken blev betragtet som bedre end Bach! Kl. 20: Fællessang- workshop
Til aftenens sidste koncert inviteres alle interesserede koncertgæster til at synge med på en fængslende barok-hit fra Englands 1700-tal. Til en fælles workshop varmer vi stemmen op og øver sangen igennem med hjælp fra Fieri Consorts dygtige sangere! Alle er velkomne til at deltage uanset erfaring.Kl. 20.30 Late night pub-barok
Til festivalens sidste koncert forvandler vi Koncertkirken til en engelsk tavern i 1700 tallet. I barokken var det ikke kun i kirker og hos de adelige, man hørte musik. På storbyens kroer blev der også spillet på livet løs! De fire sangere fra Fieri Consort tager os med i et program med engelske pub-hits fra barokken. Vi kommer igennem drikkeviser, kærlighedssange, masser af melankoli og dans! Til sidst inviteres publikum til at synge med på en af de populære sange - fællessang så man ikke kan lade være!
Kom med til Baroktoberfest 2024 - en festival hvor musikken, fællesskabet og glæden får frit spil i barokkens uforglemmelige toner!

Entré: 400 kr

Læs mere på hjemmesiden