Maltfabrikken

Maltvej 4-12, Ebeltoft

Søndag den 6. april 2025, kl. 14-16.

Arrangør: BrainJuice



Andet

Familiefortællinger - hygge, leg og eventyrlige fortællinger til børnefamilier

Familiefortællinger er et arrangement hvor børnefamilier kan samles, og være med til at klippe/klistre, lege, tegne, hygge, fjolle og bygge, og hvor produkterne af det de har beskæftiget sig med på dagen - deres små og store uforpligtende tankestreger og.

Skaberværker - bliver flettet ind i en sjov lille eventyrfortælling, fortalt af en (eller flere) dygtige skuespillere.

Arrangementet foregår på Maltfabrikken i Ebeltoft, og det har en ganske uformel og afslappende atmosfære. Her kan man være sig selv; Vi er i et kreativt værksted, hvor børn gerne må lege og lave et rod. Voksne kan hygge sig sammen med deres børn, og være med til at skabe et hyggeligt miljø hvor alle er velkommen. Som prikken over i'et, vil alle familiernes skøre idéer og påfund til sidst blive strikket sammen til en sanselig fortælling, der varierer fra gang til gang, og fra familie-idé til familie-idé.

Der er ingen krav til at deltage, og ingen krav til at være aktiv. Nogle familier er rigtig glade for at komme og skabe ting, mens andre bare nyder selskabet og dét at kigge på eventyret der udfolder sig foran dem. Begge dele er mere end velkommen, og der er fokus på fællesskabet foran alt der har med eventuelle resultater at gøre.

Når børn er medskabere på en fortælling, enten direkte eller ved at elementer fra deres egen kreativitet er inkluderet, så opstår der en helt anden type af stolthed end den der kommer hvis man blot oplever en historie som andre har skabt. Vi forsøger at give børn en oplevelse af at voksne kan påskønne og anvende mange af de skøre og dejlige idéer som udspringer fra deres unge hjerner.

Med FAMILIEFORTÆLLINGER giver vi børnefamilier et stærkt alternativ til at skulle tænde fjernsynet for at finde sjove historier - og i stedet være sammen om at tænde for en social og levende historiefortælling, hvor de selv har været med til at samskabe, i selskab med andre søde, dejlige og idérige børnefamilier.

Man kan læse mere om arrangementet (og arrangørerne) her:

https://www.brainjuice.dk/familieforetaellinger

Entré: 50-60 kr

Køb/bestil billet